SENZA suspenderes midlertidigt af ESIC

Hammeren er faldet over SENZA-spillerne, som er midlertidigt suspenderet, mens ESIC undersøger dem.

SENZA er suspenderet i alle ESIC-sanktionerede events, mens de bliver undersøgt for brud på ESIC's "Anti-Corruption Code" og "Code of Conduct".

Det gælder både spillere, coaches og holdpersonale.

Flere personligheder på Counter Strike-scenen har tidligere insinueret snyd i forbindelse med SENZA-mandskabet, tidligere kendt som ROSY, og nu er der måske noget om snakken.

ESIC er nemlig begyndt på en større undersøgelse af det russiske mandskab, som blandt andet inkluderer "brug af forbudt ekstern information under konkurrencer".

Undersøgelsen af SENZA omfatter:

  • Brug af forbudt ekstern information under konkurrencer.

  • Mulig væddemålsrelateret forseelse i forbindelse med kampe, der involverer holdet.

  • Kontodeling og uregelmæssigheder vedrørende identitet.

ESIC gør klart i pressemeddelelsen, at den midlertidige suspendering af SENZA ikke er ensbetydende med, at de er skyldige i anklagerne, men at det er et forebyggende tiltag for at undgå muligt integritetsbrud.

Læs hele pressemeddelelsen fra ESIC her.

Suspenderingen omfatter:

  • byek

  • 1nhuman

  • bogemt

  • whsup

  • drowranger

#1(Med 0 svar)
11. oktober 2025 kl. 10:59
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
😂😂😂😂😂😂😂😂
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.