Tæt løb om Ugens Spiller

Skodo fra WOPA er kåret om Ugens Spiller.

Den sidste Ugens Spiller inden ferien og transfervinduet er fundet, da Skodo fra WOPA fik tre stemmer mere end nummer to i ræset: Laykinn fra Vendetta Gaming.

Skodo spillede en afgørende rolle i WOPAs flotte uge, hvor de hev tre ud af fire sejre i hus, og hvor den 23-årige AWP'er imponerede.

Over de fire maps snittede han en rating på 1.20 og K/D på 1.24, hvilket dog blev hevet gevaldigt ned af WOPAs ene nederlag, der kom til netop Vendetta Gaming, og hvor Skodo endte i bunden af scoreboardet.

I kølvandet på de vigtige sejre har WOPA lige akkurat holdt sig på førstepladsen i grundspillet af POWER Ligaen forud for transfervinduet. WOPA er á point med MASONIC, men har vundet det indbyrdes opgør. Begge hold har 18 point og har kun tabt en enkelt kamp i første halvdel af sæsonen.

Sådan fordelte stemmerne sig:

  • Danmark Skodo (WOPA) - 48,5%

  • Danmark Laykinn (Vendetta Gaming) - 45,6%

  • Danmark thamlike (WOPA) - 5,8%

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.