Er CYPHERs plads på fnatics majorholdkort i fare?

fnatic henter ukrainer på lån, CYPHER sidder over i Kina

fnatic fortsætter med det ukrainske flag efter sejren ved Fragadelphia Blocktober.

Da fnatic i sidste øjeblik sikrede sig en plads i den kommende major med et trofæløft i USA, var det med jackasmo som stand-in for KRIMZ og et ukrainsk flag på HLTV.

Successen ved Fragadelphia Blocktober var umiddelbart så stor, at ukrainske jackasmo har spillet sig til en midlertidig plads i den legendariske organisation.

fnatic har nemlig hentet jackasmo på en lånekontrakt fra Passion UA, der gælder resten af året, og han er på holdkortet for CS Asia Championship 2025 i stedet for britiske CYPHER.

CAC 2025 løber fra den 14.-19. oktober og har en præmiepulje på 6.450.000 kroner. fnatic sikrede sig deltagelse i det 16 hold store event gennem den åbne europæiske kvalifikation.

Det helt store (ubesvarede) spørgsmål er, hvem fnatic vil stille til start med ved den kommende major i Budapest. jackasmo nåede kun at spille fire rangerede kampe for fnatic i USA og er dermed ikke en del af de inviterede spillere til majoren for fnatic, men organisationen kan vælge at skifte ham ind i stedet for en af deres spillere, da han ikke er låst til Passion UAs majortrup.

Organisationerne skal blot klargøre lånekontrakten mellem dem i forbindelse med oplysning af interessekonflikter til majoren, som vi har set tidligere.

fnatic stiller til start ved CAC 2025 med:

  • Danmark blameF

  • Sverige KRIMZ

  • fear

  • jambo

  • jackasmo (På lån)

  • Independant (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.