9INE kommer akkurat ikke med til majoren.

"Velkommen tilbage EU RMR"

Flere sammenligner den amerikanske LAN-turnering med de gamle RMR-turneringer og majorkvalifikationer.

Natten til mandag sikrede fnatic den sidste plads videre til majoren i Budapest fra Europa.

Det gjorde de med en sejr ved den amerikanske LAN-turnering Fragadelphia Blocktober i Philadelphia, USA.

Semifinalerne bestod udelukkende af europæiske danskerhold, der alle kunne snuppe den sidste plads ved majoren ved at vinde turneringen.

LAN-turneringen fik dermed karakter af de gamle RMR-turneringer, hvor holdene dystede om at kvalificere sig til majoren fremfor at blive direkte inviteret.

Mens fnatic løb med trofæet og majorpladsen, der indebærer de famøse sticker-penge, så står 9INE, OG og ECSTATIC tilbage med et par håndøre i præmiepenge og knuste major-drømme.

Vi har her samlet en række reaktioner på Fragadelphia, der meget vel kan ende med at blive husket som en af årets mest spændende og hjerteskærende turnering.

Astralis lykønsker blameF

Det krævede en fejlfri turnering for fnatic at kvalificere sig til majoren - og det leverede de. fnatic slog Metizport, BIG, OG og 9INE for at løfte trofæet ved Fragadelphia.

Danske blameF spillede sig dermed til sin tredje major i karrieren. Han deltog med Astralis ved majoren i Antwerpen i 2022 og igen med fnatic i Shanghai sidste år.

Knuste major-drømme

9INE var bare få runder fra at snuppe major-pladsen, da de tabte finalens fjerde map i overtid.

Finaleafgørelsen var dermed i sandhed hjerteskærende på samme måde, som vi husker det fra RMR-turneringerne.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.