fl0m har stablet et nyt LAN på benene.

Streameren fl0m afholder LAN i Las Vegas

fl0m's Mythical LAN kommer til at være ranked og have 190.000 kroner i præmiepulje.

Den amerikanske Counter-Strike-spiller og streamer fl0m afholder sit første LAN.

fl0m er bedst kendt som en af de største CS-streamere i Nordamerika, men han står også for streamer-holdet Mythic, og turneringsarrangøren Mythic League, der har afholdt online cups.

Nu tager han det næste skridt og afholder sit første store LAN-event: fl0m's Mythical LAN.

Det vil finde sted i Las Vegas den 9.-11. januar 2026, have en præmiepulje på 190.000 kroner og gå efter at få en VRS-status som tier 2 ranked event.

fl0m udtaler, at han går efter en afslappet Beyond The Summit-vibe, hvor spillere hygger sig med hinanden. Til forskel fra Beyond The Summit vil der også være op til 500 tilskuere i fl0m's Mythical LAN.

I modsætning til mange af de mindre LAN-events vi skriver om i disse dage, så kommer fML ikke til at være åben for alle. I stedet skal deltagerne findes udelukkende i Nordamerika, hvor de otte pladser besættes af de højest rangerede hold i sub-regionen, så længe de ikke samtidig er blandt de 12 bedste i verden, ifølge Valve.

Da spillere som tarik og Stewie2K skiftede over til andre spil og begyndte at streame, steg fl0m i hakkeordenen og blev den største Counter-Strike-streamer i Nordamerika.

#1(Med 0 svar)
4. oktober 2025 kl. 11:35
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Fedt initiativ! Tror generelt set de her individbårede events i NA er vejen frem, om det så er LaundersLAN eller nogetsom Fl0m laver med sit Mythic brand så er det en af de bedste måder at sikre en form for ROI for de partnere som lægger pengene i det.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.