Tophold vinder vigtige dueller

Det ser særligt tæt ud i 3. division gruppe D, hvor de interne sejre mellem holdene kan blive afgørende.

Onsdag gik det atter løs i POWER Ligaens 3. division, hvor der var skruet op for spændingen med flere topbrag på programmet.

ALKOHOLDET er fortsat ubesejret i CEPTER 3. division A, hvor de tildelte Ølgod Efterskole 3 deres første nederlag.

Forud for kampen fremhævede ALKOHOLDETs Hammervig blandt andre efterskoleholdet som en af de største konkurrenter i gruppen.

Hammervig og co. markerede sig dog som det bedre mandskab i deres første direkte duel, da de tog en overbevisende sejr med intet mindre end 13-3.

Trods nederlaget til ALKOHOLDET fik Ølgod Efterskole dog alligevel point på tavlen, da de slog 2kool4skool.

Nervepirrende topbrag

I 3. division D løb JegGørLigeNogetDumt med en overtidssejr mod gruppens nummer to, Afdanket Deluxe.

coachdps Afdanket Deluxe vandt ellers begge pistolrunder på Nuke og kom foran med hele 11-5. De formåede dog ikke at omsætte føringen til sejr, da de blev overhalet i overtid.

Tidligere på aftenen sikrede JegGørLigeNogetDumt også point mod LUX Future og Uncultured Swines, hvorfor de nu har 18 point i den umådelig tætte gruppe.

JegGørLigeNogetDumt har både Afdanket Deluxe, Unsigned Foggers og Shadow Reapers lige i hælene.

Mens de har vundet et par tætte opgør mod Afdanket og Shadow Reapers, så tabte JegGørLigeNogetDumt til Unsigned Foggers tidligere på sæsonen. Foggers er dermed blot en enkelt sejr fra at overtage førstepladsen i tabellen.

3. division B bød ligeledes på et opgør mellem gruppens nummer et og to i form af poeters klub og Ingen Arme.

Opgøret endte med at blive ganske tæt. Ingen Arme var ellers foran med 11-8 på T-siden af Ancient, men i en sand slutspurt formåede poeters at snuppe en 13-11-sejr for næsen af IWERSEN og co.

poeters klub er dermed fortsat ubesejret og har sikret vigtige point mod udfordrende uden arme.

Det er også i 3. division B, at vi finder træplanterne fra snöbros. Selvom holdet heller ikke denne gang fik point på tavlen, blev det alligevel til otte bombeplant - og dermed yderligere otte træer.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.