
JegGørLigeNogetDumt sammenligner sig selv med The Avengers
"Jeg gør lige noget dumt" er nok noget, man enten selv har sagt eller hørt sine holdkammerater sige i kampens hede. Men hvad nu, hvis alle fem på holdet er enige om at gøre noget dumt samtidig? Det har Dust2.dk spurgt JegGørLigeNogetDumts alderspræsident DajyZ om.
At gøre dumme ting gør også ofte kampene mere spændende - og ifølge DajyZ er det lige netop JegGørLigeNogetDumts grundlag som hold:
Vi er her for at hygge og lave ballade. Vi forventer ikke at lave andet end spændende resultater!
31-årige DajyZ har ellers været en eftertragtet herre på Oldboys-scenen, men når man har spillet uafbrudt siden sæson 18, føltes det forkert at være væk fra POWER Ligaens divisioner - så nu er han tilbage:
Det er lidt ligesom da The Avengers bliver samlet ikke!? Du har Coach Kenned som ringer til alle superheltene og så kommer vi ligesom væltende, hvor jeg i den unge alder af 31 jo helt klart er IGL stjerneawper. Kenned kaldte, så her er jeg!
Om mandskabet vil leve op til sit navn, eller om det blot er en måde at snyde fjenden på, er uklart. Men DajyZ tror, at hvis de selv ikke ved, hvad de laver - så gør modstanderne det heller ikke:
Vi snyder fjenden med det ældste trick! Når Coach K kalder noget er der ingen der ved hvad der sker - og hvis vi ikke forstår hvad han siger så gør modstanderne det vel heller ikke.
DajyZ er omgivet af gamle kendinge. Han har tidligere spillet sammen med Ep1sk og Fjeldal i Vendetta i 2. division, mens Kenned dengang var coach. Da DajyZ blev spurgt, om holdet var en slags Vendetta-rejects forklædt som vennehold, svarede han:
Den ene mands skrald er den anden mands skat.
Endnu et forsøg på at forvirre fjenden er, at hele holdet står som IGL på POWER Ligaens hjemmeside.
Jeg tror, at vi har så meget visdom at vi ikke havde nok i 1 IGL. Især ikke når det er Coach Kenned - han har brug for hjælp. Og det kræver cirka fire mand at fikse det, han lukker ud.
JegGørLigeNogetDumt spiller i CEPTER 3. division D og har indtil videre vundet 13-5 over Ronaldessi, mens de i sæsonåbneren led et 13-8-nederlag til Unsigned Foggers. Deres næste kamp er mod ENABLE den 23. september kl. 19:00.
JegGørLigeNogetDumt består af:
-
DajyZ
-
Fjeldal
-
Kell3r
-
Ep1sk
-
Kenned
-
whiteiversen