
HOTU overrasker og går 2-0: Modstander ender med nul kills i afgørende map
HOTU vandt 2-1 over B8, hvor alex666 gik fra Ancient uden et eneste kill.
Der bliver spillet stribevis af kampe i Stockholm, hvor Astralis tidligere på dagen tabte til ENCE.
Efterfølgende skulle HOTU i aktion mod B8, mens 3DMAX tog en nem sejr over Rooster.
n0rb3r7, som spiller i HOTU, startede stærkt ud i Stockholm, da de vandt deres første kamp mod FURIA. Nu var det tid til B8.
Her vandt hvert hold et map til at starte med, inden turen gik til Ancient som det afgørende map.
Det er et map, som alex666 fra B8 nok gerne vil sende i glemmebogen med det samme. Han endte mappet med nul kills efter 15 runder, da HOTU vandt 13-2.
Dermed er russerne fra HOTU højst overraskende klar til 2-0-kampene, hvor de kan sikre sig en billet videre til 2. stadie af EPL S22.
Derudover vandt 3DMAX deres første kamp, da de tog en overbevisende sejr over australske Rooster.
Danske nederlag
Udover Astralis skulle br0 fra NRG samt Tauson fra GamerLegion i aktion.
GamerLegion stod overfor Inner Circle, som består af det tidligere TNL. Selvom opgøret endte 2-1 til TNL, så var det slet ikke en tæt kamp mellem de to mandskaber. Inner Circle vandt det første map med 13-3 og det sidste med 13-1. Inner Circle slutter sig dermed til HOTU og ENCE i 2-0-kampene.
br0 fik næsten samme oplevelse som Tauson, hvor NRG fik et map, men blev udspillet på de andre to maps. NRG tabte og er dermed i 0-2-kampene, hvor det er vind-eller-forsvind fra nu af.
HEROIC, som tabte deres første kamp i turneringen på hjemmebane, fik gang i maskineriet tirsdag aften. De slog M80 2-0 i sikker stil. HEROIC er nu i 1-1-stadiet, mens M80 står med ryggen mod muren i 0-2.
Stillingen ved ESL Pro League Sæson 22 Stage 1:
2-0
-
ENCE
-
HOTU
-
Inner Circle
1-0
-
G2
-
Gentle Mates
1-1
-
Astralis
-
B8
-
3DMAX
-
GamerLegion
-
Legacy
-
HEROIC
0-1
-
Fluxo
-
FURIA
0-2
-
M80
-
NRG
-
Rooster