
ENCE udnytter sløv dag for Astralis
Astralis kunne have sikret sig en plads i 2. stadie af majoren i dag.
Det krævede "bare" en sejr over verdens nummer 33, ENCE, i ESL Pro League.
Men sådan skulle det ikke gå. Danskerne kom godt nok først på tavlen med en sejr i overtid på Ancient 16-13 efter at have overlevet et map point nede 11-12.
Herefter var der desværre ikke meget at trække på smilebåndet over.
Ikke en eneste runde blev det til på danskernes T-side på Nuke - et map de ellers har været rigtig stærke på, også i offensiven. Selv de runder, hvor Astralis kom i fine situationer, kom timing og marginaler ud til ENCEs fordel.
Lidt bedre gik det på Overpass, hvor Astralis igen skulle starte på den svære banehalvdel. Her blev det til fire runder i første halvleg, og med en vunden pistolrunde i anden halvleg var der chancer for at komme tilbage på mappet.
Men det var bare simpelthen ikke Astralis' dag. ENCE kom hurtigt på tavlen og gjorde arbejdet færdigt.
Astralis har stadig fine muligheder for både at gå videre til andet stadie af ESL Pro League og sikre sig en plads i 2. stadie af majoren. Det kræver bare to sejre mere, før de taber to kampe i gruppespillet.
Stillingen ved ESL Pro League Sæson 22 Stage 1:
2-0
-
ENCE
-
HOTU
1-0
-
G2
-
GamerLegion
-
Inner Circle
-
Gentle Mates
1-1
-
Astralis
-
B8
-
3DMAX
0-1
-
Fluxo
-
NRG
-
FURIA
-
Legacy
-
HEROIC
-
M80
0-2
-
Rooster