Gamebox Festival i MCH Messecenter Herning har indgået en tre-årig aftale med POWER.

POWER move: Sætter sig på Gamebox Festival

Danmarks største gaming-begivenhed har indgået et tre-årigt partnerskab med POWER. Det betyder samtidig, at Elgiganten er ude.

Den danske elektronikkæde POWER har torsdag meldt ud, at de har indgået i et tre-årigt partnerskab med MCH Messecenter Herning om Gamebox Festival fra 2026-2029. Aftalen betyder, at Elgiganten, som ellers har siddet på Gamebox Festival siden begyndelsen, ikke vil være at finde på messen de kommende tre år.

Derudover vil POWER også blive partner på Gamebox Festivals LAN-del og dermed også den Counter-Strike-turnering, som Dust2.dk afvikler til Gamebox Festival.

POWERs direktør Jesper Boysen har store ambitioner for samarbejdet:

Vi har stort fokus på gaming og ikke mindst gamerne. De udgør jo en fantastisk og meget dedikeret subkultur, så de kan godt spænde headsettet i Herning, for vi kommer til at lave en fest, de aldrig glemmer.

Faktaboks

Gamebox Festival i MCH Messecenter Herning

Gamebox Festival er Danmarks største gaming- og esportsfestival. Det bliver afholdt årligt i MCH Messecenter i Herning. Festivalen dækker over 35.000 kvadratmeter. Gamebox Festival er for gamingentusiaster i alle aldre og er også en familievenlig begivenhed.

  • Næste afvikling er d. 24.–26. april 2026

  • I 2025 slog Gamebox Festival besøgsrekord på 30.902 besøgende, mens flere end 100 influencere og streamere deltog.

  • Over 2.300 deltog i 2025 til LAN-party med eget udstyr.

Derudover afholder de en masse andre aktiviteter:

  • Sceneshows og turneringer

  • Meet & greet med streamere og youtubere

  • Danish Game Awards

  • Cosplay, sim racing og samlekortmesse

POWER har tidligere i år arrangeret deres egen gaming-by "POWER City" til Copenhagen Gaming Week i februar, hvor de leverede sceneshows, masser af aktiviteter, konkurrencer og turneringer, og det kommer de også til at gøre til Gamebox Festival, og der bliver ikke noget fedtspilleri, fra deres side.

MCH ved, hvordan man skaber både hype og opmærksomhed. Så et parløb med os i POWER kan kun blive magisk. Jeg glæder mig i hvert fald personligt helt enormt til at gå rundt på Gamebox til april og mærke stemningen og se folks begejstring. Og en ting kan jeg garantere - hverken MCH eller POWER har indgået den her aftale for så at fedtspille. Vi kommer til at give den fuld gas, siger Jesper Boysen.

I 2025 blev LAN-delen udsolgt to måneder før Gamebox Festival begyndte, og det samme forventes at ske i 2026, så man skal være hurtig på aftrækkeren.

Gamebox Festival løber næste gang af stablen 24.-26. april 2026 i MCH Messecenter Herning. Det kan du læse mere om på gameboxfestival.dk.

#1(Med 2 svar)
25. september 2025 kl. 12:50
BYRTz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Hvornår får vi et tilsvarende omfattende efterårs event? Jeg er nyligt tilbagevendt til scenen i 2025, og er totalt i chok over, at alle små events er gået konkurs enten omkring eller efter COVID. Kunne vi måske se at Sørby og Elgiganten gik sammen og gjorde Sørby Lan til et crazy stort arrangement på SJÆLLAND? :eyes:
#2(Med 1 svar)
25. september 2025 kl. 16:47
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Der er ingen der har pladsen og midlerne til at lave noget som Gamebox. Det koster x antal millioner bare at komme igang og overskud er ikke noget man får. Det kræver et bagland, som kan se mange mange år frem og hvor du ser en gulerod 5-10 år fremme, hvis du er heldig.
#3(Med 0 svar)
30. september 2025 kl. 13:59
BYRTz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Ja, man må nok bare erkende at lan-dagene er ovre og at folk ikke gør det mere :/
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.