Prestige Academy er ubesejret i AceZone 1. Division.

Prestige Academy sigter mod oprykning til POWER Ligaen

Kaptajnen for akademiholdet fra Prestige går målrettet efter oprykning.

Med tre sejre i deres første tre kampe er holdet fyldt med selvtillid og kigger mod oprykningspladserne.

Tirsdag aften står Prestige Academy foran en lang aften med fire kampe på programmet. De har allerede spillet tre kampe og er fortsat ubesejret.

I et interview med Dust2.dk fortæller holdets kaptajn, redeye, at holdet er klar til dagens strabadser med de fire kampe. Holdet kan mærke selvtilliden efter de tre sejre i starten af sæsonen.

Stemningen er rigtig god. Vi kan mærke, at der er fremdrift på alle parametre, og det giver selvfølgelig selvtillid at åbne sæsonen med rene sejre. Samtidig holder vi fødderne på jorden, det er stadig tidligt i sæsonen, så vi skal fortsætte arbejdet og ikke juble for meget endnu, fortæller redeye og fortsætter:

Der er en del, der falder sammen med de kommende spilledage, hvor nogle fra holdet skal passe deres studie. Derfor har vi valgt at spille fire kampe på fire timer, så vi kan stille med vores oprindelige line-up i stedet for at hive en stand-in ind i sidste øjeblik. Det bliver intenst, men vi er godt forberedt på vores modstandere.

"Skulle det stå tæt, må vi bare trække kampen ud i en lang OT, så deres sengetid overskrides"

I aften møder de også Sashi Academy, som endnu har til gode at spille kampe i sæsonen. Dermed venter der en uventet modstand fra et af divisionens andre akademihold.

Jeg har fulgt lidt med i deres sæson i ESEA, så jeg har en idé om, hvad de kan, men jeg regner ikke for meget på det. Indtil videre har jeg ingen forventninger til dem. I min bog handler det om, at vi spiller vores eget spil, og så forventer jeg, at vi tager denne sejr i aften. Skulle det stå tæt, må vi bare trække kampen ud i en lang OT, så deres sengetid overskrides.

Vi er målrettet, vi vil gerne rykke op.

Fra kl. 18 til 22 får Prestige-mandskabet travlt, når de skal spille deres fire kampe.

Prestige Academy består af:

  • Danmark redeye

  • Danmark tapzz

  • Danmark noike

  • Danmark Itachje

  • Danmark TorNEX

Følg med på Dust2tv

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.