
Tredje udgave af FISSURE Playground spilles i Kina
Kort før det fjerde map i gårsdagens finale ved FISSURE Playground 2, annoncerede turneringsarrangøren, at den tredje udgave af turneringen drager til Kina.
Mere præcist kommer de 16 hold, der spiller med i turneringen fra den 20. til 26. april i 2026, til at spille i Shenzen, der en den tredjestørste by i Kina ud fra indbyggertal.
Indtil nu er de to første udgaver af FISSURE Playground blevet spillet i Beograd, Serbien, hvor TYLOO og FURIA vandt henholdsvis den første og anden udgave.
Ved FISSURE Playground 3 bliver holdene fordelt i to grupper á otte hold, hvor tre hold fra hver gruppe går videre til slutspillet.
Til juli i 2026 bliver den fjerde udgave af turneringen spillet, men arrangøren har stadig til gode at afsløre, hvor holdene skal drage hen til den tid.