FURIA vinder FISSURE Playground 2 efter fem intense maps.

FURIA VINDER FISSURE EFTER BO5-THRILLER

FURIA trak det længste strå i Bo5-finalen mod MongolZ i FISSURE Playground 2 i Beograd.

Finalen i FISSURE Playground 2 bød på neglebidende opgør, comebacks og overtidssejre. I sidste ende var det FURIA, der løftede trofæet over The MongolZ i Serbiens hovedstad, Beograd.

Kampen startede på Mirage, MongolZ’ map pick. MongolZ kom bedst fra start med en 8-4-føring på T-siden, men FalleNs mandskab svarede igen og tvang kampen i overtid. Her var molodoy afgørende med 28 kills, og FURIA tog sejren 16-13.

På Inferno, FURIAs map pick, kom brasilianerne, letten og kasakhen foran 8-4 efter T-siden og lignede et hold, der ville sikre en hurtig 2-0-føring. Men MongolZ fuldendte et stort comeback og tog mappet 13-11.

Endnu engang skulle FURIA have lukket kampen før tid. De havde nemlig en 12-3 føring på Nuke, der var MongolZ' map pick. FURIA gik til halvlegsskiftet med en 9-3-føring efter deres CT-side og vandt de tre første på T-siden. Der skulle et mirakel til, for at MongolZ kunne hive kampen tilbage.

Comeback-guderne har været aktive søndag aften og det kom også MongolZ til gode.

MongolZ vandt hele 9 runder i træk og hev kampen i overtid. Hvad de ikke vidste var, at der ventede dem en vintage-præstation fra FalleN på Nuke i overtiden. FURIA vandt nemlig fire runder i træk i overtiden og tog sejren på Nuke med cifrene 16-12.

FURIA havde chancen for at afgøre finalen på deres eget map pick, Overpass. FalleN og co. fik dog kun fire runder på deres T-side og MongolZ kunne lukke kampen uden den blev alt for tæt med cifrene 13-9.

Vi skulle bruge alle fem maps for at finde en vinder ved FISSURE Playground 2 - og det afgørende map var Dust2. FURIA viste sig at være i bedst kondition. Efter fire marathon-maps var det nemlig FURIA der løb med sejren 3-2 sammenlagt og trofæet efter 13-5-sejren på Dust2.

Plads- og præmiefordelingen ved FISSURE Playground 2:

  • 1. Brasilien FURIA - 2.680.000 kroner

  • 2. The MongolZ - 1.717.000 kroner

  • 3.-4. Falcons - 970.000 kroner

  • 3.-4. Verden Liquid - 970.000 kroner

  • 5.-8. Aurora - 503.000 kroner

  • 5.-8. Brasilien paiN - 503.000 kroner

  • 5.-8. G2 - 503.000 kroner

  • 5.-8. Danmark Astralis - 503.000 kroner

  • 9.-11. Virtus.pro - 173.000 kroner

  • 9.-11. GamerLegion - 173.000 kroner

  • 9.-11. FaZe - 173.000 kroner

  • 12-14. Brasilien Legacy - 111.000 kroner

  • 12-14. TYLOO - 111.000 kroner

  • 12-14. 3DMAX - 111.000 kroner

  • 15-16. Sverige HEROIC - 55.000 kroner

  • 15-16. Lynn Vision - 55.000 kroner

The MongolZ
2 - 3
FURIA
Alle maps
The MongolZ K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Ayush 'mzinho' Batbold 83 - 84 -1 72.7 71.9% 1.11
Usukhbayar '910' Banzragch 89 - 81 +8 77.1 69.4% 1.11
Azbayar 'Senzu' Munkhbold 86 - 79 +7 81.0 70.2% 1.08
Sodbayar 'Techno' Munkhbold 63 - 89 -26 60.0 66.9% 0.79
Garidmagnai 'bLitz' Byambasuren 54 - 80 -26 54.3 66.9% 0.74
FURIA K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 97 - 81 +16 86.1 70.2% 1.29
Danil 'molodoy' Golubenko 99 - 71 +28 81.3 76.9% 1.27
Brasilien Kaike 'KSCERATO' Cerato 83 - 74 +9 75.1 76.0% 1.06
Brasilien Yuri 'yuurih' Santos 72 - 73 -1 65.4 73.6% 1.04
Brasilien Gabriel 'FalleN' Toledo 62 - 76 -14 61.0 69.4% 0.94
#1(Med 8 svar)
22. september 2025 kl. 06:31
TubbyGold
Opløftende at se, hvordan vedholdenhed betaler sig. Det slår mig i hvert fald at størstedelen af Furia består af nogle gutter, der har arbejdet sammen meget længe for at opnå sådan noget som det her.
#2(Med 7 svar)
22. september 2025 kl. 07:54
Bjelanden
Synes sgu det er frækt og flot cs de spiller. Og samtidigt er det lækkert at se den omstilling Fallen har lavet, at Yekindar har fundet niveau igen. Oven i hatten har kscerato og yuurih spillet over hvad man forventer af dem. Jeg er dybt imponeret.
#3(Med 6 svar)
22. september 2025 kl. 08:48
tinzuldateN
Og så krydret med molodoy der bare virker til 2025's bedste signing.
#7(Med 5 svar)
22. september 2025 kl. 10:10
Bjelanden
Det er helt sindssygt. Han har gjort det over alle forventninger. Folk rystede jo på hovedet da han blev annonceret :D
#8(Med 4 svar)
22. september 2025 kl. 11:01
tinzuldateN
Tænker satme også det var da fuldstændig åndsvagt, men satan han har været god.
Og bare fedt at se YEKINDAR spille som han gjorde i VP. Virker til at han er kommet ind i et miljø han kan slappe af i og de Furia gutter virker så også som nogle meget gode fyre. Svært at hate på Fallen :D
#9(Med 3 svar)
22. september 2025 kl. 11:03
Bjelanden
Kunne ikke være mere enig. Alle troede Yekindar var done efter Liquid.
Og skræmmende at se Fallens support stats. Håber de når langt til majoren.
#10(Med 2 svar)
22. september 2025 kl. 12:18
tinzuldateN
Miljø og selvtillid har så meget at sige det i det spil. Tror kun det bliver bedre når de lige finder deres roller og kommunikationen bliver endnu bedre.
Men det er vildt med molodoy, som nærmest ikke kan engelsk, han tåger bare rundt og pløkker alle :D
Men virkelig stor respekt til Fallen over at indse han ikke kan følge med i cs2 på AWP'en, som bare et helt andet spil med den. og så træde ind i den support rolle og bare call pisse godt. Det har nok også givet ham mere overblik at ikke skulle være så fokuseret på sit scope. Det kender jeg hvertfald selv :D
#14(Med 1 svar)
22. september 2025 kl. 17:54
Bjelanden
Selvtillid har alt at sige. Særligt for en spiler som yekindar. Mange af hans plays kan virke på grænsen til retarderet, men når han får et entry på det, er han satme farlig.

Og jeg har grint en del af de sketches de har lavet med molodoy, hvor de oversætter fra russisk, til engelsk til brasiliansk. 😂😂😂
#15(Med 0 svar)
24. september 2025 kl. 19:27
tinzuldateN
Det er satme også sjovt :D
Fuldstændig crazy sammensætning :D
#4(Med 0 svar)
22. september 2025 kl. 09:52
TheJyde
Flot turnering af furia
#5(Med 0 svar)
22. september 2025 kl. 09:52
TheJyde
Flot turnering af furia
#6(Med 0 svar)
22. september 2025 kl. 10:07
Gr1bben
Hele det her FURIA projekt, må sætte nogen ting i perspektiv, i de forskellige orgs rundt omkring i verden, man behøver ikke skifte ud efter en turnering, stabilitet tror jeg er nøglen på lang sigt, hvis man vil opbygge et velspillende hold.
#11(Med 0 svar)
22. september 2025 kl. 12:51
Unifite
Det vildeste i alt det her er sgu Yekindars "comeback" til CS2. Han var jo helt tabt bag en vogn da 2´eren kom. Jeg meldte ham slut flere gange.
#12(Med 0 svar)
22. september 2025 kl. 16:33
eyM
Elsker når “gamle” gutter skyder fra sig!

Mega fedt!!!
#13(Med 0 svar)
22. september 2025 kl. 17:32
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Tjah når de har sådan en turnering her synes jeg bestemt ikke det er en skam Astralis taber en tæt kamp til dem.
Tværtimod.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.