9INE skal forsøge at besejre Gentle Mates.

Fire danskere kæmper for overlevelse i Budapest

De to danskerhold, OG og 9INE, står begge kniven på struben fredag ved StarSeries Fall, hvor de begge spiller "vind eller forsvind"-kamp.

Efter torsdagens indledende runde ved StarLadder StarSeries Fall 2025 starter udskilningsfasen for alvor fredag i Budapest.

De otte deltagende hold er nu fordelt med fire i upperbracket og fire i lowerbracket. Fredagen indledes med to kampe i første runde af lowerbracket, hvor to danskerhold skal i aktion.

Først gælder det Chr1zN og nicoodoz' OG, der fra klokken 11:00 møder ukrainske B8. Taberen er ude af turneringen, mens vinderen avancerer til lørdagens lowerbracket-semifinaler.

Scenariet er identisk, når raalz og kraghens 9INE efterfølgende tørner sammen med spanske Gentle Mates. Også her gælder det, at taberen er færdig, mens vinderen lever videre i den ungarske hovedstad.

Så snart de to første lowerbracket-opgør er afgjort, er det tid til upperbracket-semifinalerne. Her møder Snappi og sjuushs NIP først russiske PARIVISION, inden NAVI og Passion UA krydser klinger i fredagens sidste kamp.

Det fulde overblik over fredagens kampe ved StarSeries Fall 2025 i Budapest findes lige her:

Faktaboks

Fredagens kampe ved StarLadder StarSeries Fall 2025:

  • 11:00: B8 vs. OG

  • 14:00: Gentle Mates vs. 9INE

  • 17:00: PARIVISION vs. NIP

  • 20:00: Verden Passion UA vs. NAVI

Turneringen spilles i et "double-elimination"-format, hvor alle opgør afgøres i bedst-af-tre (BO3, red.). Brackets, både upper- og lowerbracket, kan findes her.

Følg med her:

Samtlige kampe ved StarLadder StarSeries Fall 2025 kan følges direkte på streamen herunder.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.