
Danskerhold taber til forhåndsfavoritterne
Torsdag aften blev den sidste kamp i den indledende runde ved StarLadder StarSeries Fall 2025 afviklet. Opgøret stod mellem 9INE og NAVI.
Undertippede 9INE, med danskerne raalz og kraghen på holdkortet, fik en overraskende god start, da de vandt deres eget map, Ancient, med cifrene 13-8.
Forhåndsfavoritterne fra NAVI kom dog stærkt igen og satte tingene på plads på de efterfølgende to maps, begyndende med en stensikker 13-4-sejr på deres eget map, Nuke.
Det tredje og afgørende map, Inferno, endte med en 13-8-sejr til turneringens forhåndsfavoritter, som trods en skidt start alligevel fik en god åbning på turneringen.
Med sejren er NAVI klar til upperbracket-semifinalerne, mens raalz, kraghen og resten af 9INE-mandskabet må en tur i lowerbracket.