Hvis du vil være stabschef i Astralis så er det nu, at du skal slå til.

Ledig stilling i Astralis - søger ny stabschef

Astralis leder efter en Chief of Staff til deres base i København, der skal være med til genopbygningen af Astralis under den nye ledelse.

Astralis og Fusion Esports Group har slået en ny stilling op som Chief of Staff (stabschef, red.) med base i København.

Den ledige rolle er central i organisationens ambition om at genopbygge Astralis-brandet og skabe en mere strømlinet og skalerbar drift under ny dansk ledelse:

"Der er ingen tid at spilde; vi ansætter en stabschef til Astralis med base på vores kontorer i København."

Sådan skriver organisationen i et opslag på X.

Stillingen indebærer tæt samarbejde med ledelsen og ansvar for at implementere operationelle systemer og skabe struktur. Kandidaten skal have erfaring fra Big4 eller lignende og være stærk i både eksekvering og systematisering.

Der er tale om en rolle med fleksibilitet, konkurrencedygtig løn, aktieoptioner og mulighed for at vokse ind i en COO-position.

Læs hele jobopslaget her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.