Tilmelding til POWER Ligaen lukker
11D : 06T : 36M : 01S
Astralis forstærker organisationens ledelse.

Astralis forstærker organisationen

Trods rygter om økonomiske udfordringer har Astralis netop valgt at styrke organisationens ledelse.

Astralis har netop styrket organisationens ledelse med ansættelsen af Karsten Mayland som ny kommerciel direktør.

Det skriver organisationen torsdag eftermiddag i et opslag på LinkedIn.

Mayland kommer til Astralis med solid erfaring fra kommercielle toplederroller hos Deloitte, Capgemini og PwC. Han får ansvaret for alle kommercielle aktiviteter på tværs af organisationen.

Astralis' CEO, Jakob Hansen, glæder sig over tilføjelsen:

Jeg er meget glad for at byde Karsten velkommen til Astralis. Hans erfaring taler for sig selv, og sammen med vores kommercielle team og resten af organisationen er jeg overbevist om, at han vil tilføre stor værdi både på kort og lang sigt.

Karsten Mayland ser selv frem til at være med til at udvikle organisationens forretning:

Jeg er begejstret for at blive en del af Astralis og arbejde med et så talentfuldt team for at styrke de kommercielle partnerskaber, udforske nye muligheder og videreudvikle et af de mest ikoniske brands i esport. Fra sidelinjen har jeg set Astralis' enorme potentiale, også internationalt, og jeg ser frem til at fortsætte den rejse sammen med Jakob Hansen, som jeg tidligere har haft fornøjelsen af at arbejde med to gange.

Ansættelsen sker midt i en tid, hvor der har været spekulationer om økonomiske udfordringer hos Astralis, men organisationen viser altså med denne tilføjelse, at der fortsat satses på at styrke forretningen.

Udover ansættelsen af Karsten Mayland er Astralis også på udkig efter en ny holdmanager, da den nuværende, Villads Mathias Kieffer-Rasch, stopper i rollen fra september.

#1(Med 0 svar)
21. august 2025 kl. 15:07
Bantle
Nå hold da op. Nye major-regler bringer måske nye boller på suppen? Jeg håber da at han kan få scoret nogle gode sponsorater og få styr på økonomien fremover. Den kommende majorgaranti har helt sikkert skabt grundlag for at fortsætte lidt endnu, men det skal gerne holde også ind i 2026 også :)
#2(Med 0 svar)
21. august 2025 kl. 16:01
bimse
Med hans tidligere stillinger virker det lidt malplaceret at ende i en esports-organisation, men det er måske også bare mig. Tør ikke tænke på, hvad han trækker i løn.
#3(Med 0 svar)
21. august 2025 kl. 16:06
JustaRadom0ldDude
gamle venner... fra fitness.dk...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.