
goatgang har været på Falcons-bootcamp: Ingen PC, kun bajere
Du kan ikke lære en gammel hund nye tricks.
Og du kan måske heller ikke lære gamle geder nye smokes.
goatgang er rykket op i AceZone 2. Division A fra en tredjeplads i CEPTER 3. Division D i sidste sæson, og i aften debuterer de i 2. divisionen mod Sørby Esport i dagens kamp.
Men troen på egne evner kan ikke siges at være steget Johnny fra goatgang til hovedet på trods af oprykningen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at gederne ikke spiller CS. Vi er nogle gamle bots, som mødes en dag om ugen og spiller Dust2. Derfor har 3. division været rigtig lækkert for os. Der kunne vi lige snige os med i toppen, selvom det sejler lidt. Nu må vi se, om vi stadig kan følge med i 2. division (tvivler :D).
De tjøbs fra O Grande Canhão har forudsagt, at vi ender omkring nedrykning! Det passer nok meget godt, men målet må være at vinde over dem i hvert fald.
I indleder sæsonen i dag mod Sørby Esport. Hvad er tankerne om åbningskampen?
Jeg har stort set ikke kigget på de andre hold, jeg ved bare, at de allesammen svømmer i elo. Kampen i aften ender med, at vi enten bliver klapset 13-4, eller også vinder vi i overtid. Sådan plejer det at gå.
Det er tre måneder siden sidste sæson blev afsluttet, og Johnny vil gerne indrømme, at goatgang ikke har siddet og svedt til hverken træning eller i FACEIT-kampe hen over sommeren.
Til gengæld er det blevet til en bootcamp i Falcons-stil, det vil sige uden PC. I stedet var der så plads i kufferten til et par bajere.
Det har været en meget lang pause, men vi har faktisk været effektive. Vi har holdt en falcons-style, no PC only bajer bootcamp. Jeg tror, det kan tælles på 1 hånd, hvor mange FACEIT-kampe, der er blevet sendt i sommerpausen, men det bliver fedt at spille CS igen!
goatgang spiller mod Sørby Esport klokken 20:00, og hvis man tager Shadow Eagles interview fra tidligere i dag in mente, så ligger presset for at præstere nok hos det yngre Sørby Esport. goatgang tager det i hvert fald stille og roligt.
goatgang er:
-
empyreaN
-
mada
-
Johnny
-
mjaay
-
RyDex