aidKiT er hentet ind på prøve hos Partizan.

Serbisk hold tester ny spiller

Selvom Partizan har sat deres hold til salg, spiller de fortsat videre, og nu har de også foretaget en udskiftning i truppen.

Den 1. august satte den serbiske organisation Partizan, som er en del af sportsklubben JSD Partizan, hele deres Counter-Strike-hold til salg.

Selvom holdet officielt er blevet til salg, spiller mandskabet dog fortsat videre under organisationens navn - og gør det stadig hæderligt. I øjeblikket indtager de en plads som nummer 66 i verden.

At truppen er sat til salg, har dog ikke afholdt dem fra at skifte ud i startfemmeren. Torsdag sagde de farvel til kroatiske DEPRESHN, som blev fritstillet, og samme dag blev erstatningen præsenteret.

Her kunne Partizan nemlig afsløre, at 24-årige aidKiT fra Nordmakedonien træder ind som afløser. Han har tidligere spillet for blandt andre BLUEJAYS, og har desuden en fortid som holdkammerat med danskerne birdfromsky og b0RUP hos Mission Possible.

Nordmakedonske aidKiT er dog kun på prøve hos Partizan, hvilket organisationen har bekræftet over for HLTV.

Partizan består af:

  • c0llins

  • Dragon

  • Kind0

  • VLDN

  • aidKiT (På prøve)

  • BAXACHA (Coach)

aidKiT ventes at debutere for Partizan lørdag eftermiddag, når de møder russiske Betera i onlineturneringen Exort The Proving Grounds Season 4.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.