The MongolZ kunne have skrevet historie i dag.

MongolZ glipper chance for førsteplads på verdensranglisten

3DMAX overrumplede The MongolZ i FISSURE Playground 2 og nægtede dem en førsteplads på Valves verdensrangliste.

Der kunne være blevet skrevet historie i dag.

The MongolZ havde chancen for at blive det første hold nogensinde fra Asien til at sidde på toppen af verdensranglisten.

Med en sejr over 3DMAX i FISSURE Playground 2 havde de skubbet sig forbi Vitality i HLTV's live-udgave af Valves verdensrangliste (VRS) og op på førstepladsen.

Det er ikke før lykkedes et asiatisk hold at ramme toppen af hverken den officielle VRS, der opdateres en gang om måneden, HLTV's (uofficielle) live-udgave eller HLTV's egen verdensrangliste.

I stedet indkasserede The MongolZ et nederlag i en tæt tre-mapper mod franske 3DMAX og faldt dermed ned på en tredjeplads, mens 3DMAX selv ryger to pladser frem og op på en 7. plads, hvilket bringer dem ind i ræset om en direkte invitation til 3. stadie af den kommende major.

Resultatet betyder derfor, at kampen om de mest eftertragtede pladser i majoren nu er åbnet mere op. Der er stadig mange kampe at spille i FISSURE Playground 2, som benytter swiss-systemet i gruppespillet, så alt kan nå at ske endnu.

The MongolZ
1 - 2
3DMAX
Alle maps
The MongolZ K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Usukhbayar '910' Banzragch 46 - 38 +8 75.0 76.2% 1.28
Ayush 'mzinho' Batbold 42 - 44 -2 73.3 71.4% 1.06
Azbayar 'Senzu' Munkhbold 44 - 42 +2 83.8 71.4% 1.01
Sodbayar 'Techno' Munkhbold 39 - 50 -11 69.6 69.8% 0.93
Garidmagnai 'bLitz' Byambasuren 36 - 46 -10 61.0 66.7% 0.80
3DMAX K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Bryan 'Maka' Canda 57 - 43 +14 83.3 74.6% 1.27
Alexandre 'bodyy' Pianaro 52 - 41 +11 85.1 74.6% 1.20
Filip 'Graviti' Brankovic 39 - 41 -2 74.7 74.6% 1.09
Pierre 'Ex3rcice' Bulinge 40 - 42 -2 65.7 71.4% 0.89
Lucas 'Lucky' Chastang 30 - 45 -15 66.8 69.8% 0.87
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.