hazr er en af to nye spillere hos SemperFi.

Australsk hold præsenterer to nye ansigter

Australske SemperFi er igen fuldtallige, efter de i slutningen af sidste uge præsenterede to nye spillere.

I løbet af sidste uge vinkede Australiens næstbedste hold, SemperFi, farvel til to spillere, da både aliStair og Valiance blev fritstillet.

De rutinerede spilleres afgang efterlod holdet med blot tre mand, men det varede ikke længe, før de igen var fuldtallige. Søndag præsenterede SemperFi nemlig erstatningerne for aliStair og Valiance.

I et opslag på X offentliggjorde holdet søndag morgen, at de har hentet australske hazr og ADDICT fra New Zealand ind på holdkortet.

De to nye SemperFi-spillere kommer begge fra det tidligere TALON-mandskab. De var med helt fra starten, da TALON trådte ind i CS for lidt over et år siden, og de har spillet sammen lige siden - også efter at organisationen valgte at skrotte hele holdet i starten af marts.

Udover deres fælles tid i TALON har den 24-årige australier hazr en fortid hos hold som AVANT og VERTEX, mens den 24-årige new zealænder ADDICT især er kendt for sine to ophold i VERTEX.

SemperFi består nu af:

  • keen

  • shadiy

  • Australien SaVage

  • Australien hazr

  • New Zealand ADDICT

Ikke nok med, at de to nye SemperFi-spillere tidligere har spillet sammen hos TALON, så har de også været holdkammerater hos både VERTEX og Bad News Kangaroos.

Mandag fik de begge debut for SemperFi - og starten kunne næsten ikke være bedre. Siden deres ankomst har holdet spillet fem kampe, og alle fem er endt med sejr.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.