
Manager efter sejr: "G2 jagtede ikke stjerner"
Ingen NiKo, ingen m0NESY.
I 2025 stod G2-mandskabet foran en stor udfordring, da de to førnævnte stjerner, der nu begge spiller i Falcons, skulle erstattes.
Det var store sko at skulle udfylde, og indtil i dag, hvor G2 formåede at spille sig i finalen ved BLAST Open London, har det set svært ud for dem.
I kølvandet på lørdagens semifinalesejr over FURIA har G2s manager, peca, skrevet på X, at G2 aldrig jagtede nye stjerner til at erstatte de tidligere.
For ikke så længe siden, i Köln, blev jeg spurgt, om vores nye spillere blot var "erstatninger" for de store navne, vi havde sagt farvel til, og hvad mine forventninger var til denne trup. Jeg sagde, at jeg ønskede at se dette hold bevise, at CS kan spilles på mere end én måde.
G2 jagtede ikke stjerner. Vi sigter efter at bygge konstellationer. I dag kan man se det tage form live. Hold-CS, trades, fem der spiller som én. Intet ego, alle er på bølgelængde og fuldt fokuseret på ét mål.
Stolt af hver enkelt spiller, og af hvor hurtigt vi vokser under ledelse af sAw og huNter-.
Arbejdet er langt fra færdigt. Én kamp mere i morgen.
Søndag skal G2 forsøge at gøre det hele færdigt, når en stor mundfuld i form af forhåndsfavoritterne fra Vitality venter i Bo5-finalen i OVO Wembley Arena.
