Tilmelding til POWER Ligaen lukker
04D : 00T : 04M : 01S
donk leverede 48 kills og en rating på 2.05 i Spirits sejr over FlyQuest.

donk dominans: 48 kills på to maps

Spirit og donk åbnede BLAST Open London med en overbevisende 2-0-sejr over FlyQuest og statistikkerne taler for sig selv.

De havde ingen chance.

donk destruerede FlyQuest, da Spirit mødte australierne i deres første kamp til BLAST Open London 2025. Det så sort ud for jks og co. allerede i vetoen, hvor Spirit valgte Mirage, og FlyQuest følte sig nødsaget til at vælge Dust2 - umiddelbart to af donks bedste maps.

På Spirits map pick, Mirage, var det også donk-showet, der løb med alle nomineringerne. FlyQuest startede dog bedst ud med at vinde pistolrunden og konvertere anden runde. Men det var også det. Den 18-årige major-MVP fik hele 23 kills på bare 17 runder i Spirits 13-4-sejr.

På Dust2 viste FlyQuest, at de godt kan spille god Counter-Strike. Efter australierne kom bagud 1-5, vandt de fire runder i træk og udlignede til 5-5. Men da Spirit kom over på T-siden, kom donk frem med W i bund og en AK-47 i hånden.

donk slår sine 23 kills fra forrige map med to og ender dermed på 25 kills i Spirits 13-5-sejr på Dust2 og samlet 2-0. I opgøret præsterede donk en rating på 2.05 med sine 48 kills og 126 ADR over 35 runder.

FlyQuest skal møde taberen mellem FURIA og Legacy i lower bracket, mens Spirit venter på vinderen i upper bracket-semifinalen.

Spirit
2 - 0
FlyQuest
Alle maps
Spirit K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danil 'donk' Kryshkovets 48 - 18 +30 126.0 82.9% 2.05
Ivan 'zweih' Gogin 29 - 18 +11 91.1 77.1% 1.36
Dmitry 'sh1ro' Sokolov 30 - 17 +13 82.1 82.9% 1.29
Myroslav 'zont1x' Plakhotia 21 - 19 +2 67.7 82.9% 1.08
Leonid 'chopper' Vishnyakov 18 - 21 -3 66.0 74.3% 0.98
FlyQuest K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
New Zealand Corey 'nettik' Browne 21 - 31 -10 71.7 60.0% 0.88
Australien Joshua 'INS' Potter 16 - 28 -12 55.9 65.7% 0.88
Australien Declan 'Vexite' Portelli 22 - 30 -8 72.3 60.0% 0.87
Australien Justin 'jks' Savage 17 - 31 -14 60.1 60.0% 0.66
Iulian 'regali' Harjău 15 - 27 -12 51.4 54.3% 0.60
#1(Med 0 svar)
28. august 2025 kl. 19:41
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
så skal der høstes
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.