
FlyQuest bruger assistenttræner i BLAST Open London
For knap en uge siden valgte FlyQuest efter en skuffende start på sæsonen at placere holdets træner, erkaSt, på bænken for at prøve noget nyt.
Det bliver ikke denne uge, at FlyQuest tilknytter et nyt navn til holdkortet, da holdets assistenttræner, JTR, i stedet fungerer som cheftræner i BLAST Open London.
BLAST-turneringens online-gruppespil løber af stablen fra den 27. august til 1. september, hvoraf de seks bedste hold går videre til LAN-finalerne.
JTR kommer til at få en hård debut i cheftrænerrollen, da FlyQuest støder sammen med ingen ringere end donk og resten af Spirit.
Skulle det med stor sandsynlighed ende med at blive til et nederlag, venter en elimineringskamp mod enten brasilianske FURIA eller Legacy.
FlyQuest er:
-
INS
-
Vexite
-
jks
-
nettik
-
regali
-
JTR (Midlertidig cheftræner)
-- -
erkaSt (Bænket coach)