
HEROIC spiller med frihed, fordi det er sidste turnering
HEROIC spiller i øjeblikket holdets sidste turnering med tN1R i startfemmeren, da han efter Esports World Cup skifter til et unavngivet hold.
Lige efter HEROICs imponerende sejr over forhåndsfavorriterne fra Spirit, som er holdet, tN1R er stærkt rygtet videre til, stillede hviderusseren op til et interview med HLTV.
Selvom det er sidste turnering med TOBIZ og kompagni, vil tN1R stadig gøre sit bedste og slutte kapitlet med HEROIC af på den bedst mulige måde.
For mig er det meget vigtigt at gøre mit bedste, og jeg vil også gerne vise et godt resultat som hold. For mig er det virkelig, virkelig vigtigt, fordi jeg tror, at mine fans gerne vil se en god afslutning med denne trup.
Rygtet siger, at du skal tilslutte dig Spirit, og nu har du spillet imod dem og slået dem. Er det mærkeligt?
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige, for det er bare rygter.
"Alle føler sig frie"
Over for HLTV fortæller tN1R, at det er vigtigt for holdet at nå langt ved turneringen, så de kan hente point til VRS-ranglisten mod de bedre hold.
Det kan meget vel ske, hvis tN1R og kompagni fortsætter med det høje niveau fra Spirit-kampen, som tN1R udtaler kommer på baggrund af mere frihed.
Fordi vi ved, at det er den sidste turnering med denne trup, føler alle sig frie. De bekymrer sig ikke om resultatet - de vil bare nyde det og vise en god præstation.
Fredag kl. 16:30 spiller HEROIC sin næste kamp ved Esports World Cup, når tyrkiske Aurora venter i kvartfinalen.