Tilmelding til POWER Ligaen lukker
11D : 03T : 54M : 34S
erkaSt og FlyQuest var ikke enige om tingene.

Bænket FlyQuest-træner var ikke enig i kursen

På grund af kulturelle forskelle og uenigheder om retningen valgte FlyQuest og erkaSt at gå hver til sit.

Onsdag formiddag offentliggjorde australske FlyQuest, at de havde valgt at bænke deres nu tidligere cheftræner, erkaSt.

Nyheden blev delt på X, hvor FlyQuest skrev, at bænkningen skyldes, at holdet har valgt at bevæge sig i en anden retning.

Tidligere på dagen, onsdag, meldte 30-årige erkaSt selv ud i et kortfattet opslag på X, hvor han forklarede, at skilsmissen mellem parterne skyldtes kulturelle forskelle og uenigheder om holdets fremadrettede kurs.

Opslaget fra den mongolske træner lød således:

Jeg vil ikke skrive for meget på Twitter (X, red.), men jeg er blevet sat på bænken hos FlyQuest. Man kan roligt sige, at vi ikke havde samme syn på Counter-Strike, og der var også nogle kulturelle forskelle.

Jeg ønsker drengene alt det bedste.

erkaSt er nu ledig som træner for første gang siden november 2023, hvor han for alvor begyndte sin trænerkarriere hos Grayhound. I marts 2024 skiftede han til Jeeves, inden han senere samme måned blev cheftræner for FlyQuest.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.