Tilmelding til POWER Ligaen lukker
17D : 11T : 36M : 28S
HooXi snakkede med HLTV efter Astralis' exit ved BLAST Bounty.

HooXi: "Når vi spiller på vores niveau, ligger vi under verdens tre bedste hold"

HooXi snakkede med HLTV efter nederlaget til MOUZ.

Astralis blev torsdag aften elimineret af MOUZ i kvartfinalen ved BLAST Bounty. Efter nederlaget blev holdets kaptajn, HooXi, fanget af HLTV.

Udover snakken om selve opgøret mod sycrones tropper, fortalte HooXi, at han ikke endnu har tænkt sig at snakke om resultatbaseret forventninger - først efter seks måneder.

Den 30-årige ingame leader er dog ikke bleg for at sige, at han mener, at Astralis ligger lige under verdens top 3, når det danske mandskab spiller op til niveau.

"Jeg har stadig svært ved det med forventninger - især når det er så nyt. Efter seks måneder kan vi begynde at snakke resultatbaseret forventninger.

Lige nu, når vi spiller på vores niveau, ligger vi under de tre bedste hold, men jeg synes, vi kan slå alle på en given dag. Jeg tror dog, vi skal have en rigtig god dag for at slå MOUZ, Spirit eller Vitality – men det er stadig muligt.

Men ja, forventningsmæssigt handler det bare om, at vi altid møder op og giver alt, hvad vi har, og at vi har noget at se tilbage på og lære af, så vi ikke laver en 'Cologne' igen", siger HooXi og griner.

Nye roller

Efter HooXi kom til at overtage ingame leader-rollen på Astralis, har der været en masse snak om holdets nye ændringer og rollefordelingen.

Ifølge HooXi er jabbi faldet hurtigt ind i sine nye roller, mens det er en tand anderledes for Staehr, eftersom han påtager sig meget mere ansvar.

"jabbi falder ret hurtigt ind i sine roller – han har spillet dem før, og jeg kendte hans evner, så han gør det faktisk bedre end forventet.

For Staehr er det anderledes, fordi det er et meget større ansvar at tage på sig, hvorimod jabbi på en måde måske mister lidt ansvar, når det kommer til kommunikation og initiativ."

Den danske kaptajn fortæller også, at stavn har fået en anderledes rolle end tidligere, hvor han nu skal forsøge at læse modstanderen mere og være lidt en "joker".

"Jeg synes, Staehr får rigtig meget at håndtere, og det tager tid at vænne sig til, og stavn går fra meget aktive roller til en mellemrolle, hvor han skal læse modstanderen og nogle gange være lidt en joker.

Jeg synes, at alle roller passer spillerne bedre end før, men overgangsperioden kommer til at tage lidt tid. Seks måneder vil være et fair tidspunkt at vurdere, hvor vi står, men efter to er det svært at sige."

Astralis' næste turnering på programmet er Esports World Cup i Riyadh, Saudi-Arabien, der løber af stablen fra den 20. til 24. august.

#1(Med 0 svar)
15. august 2025 kl. 10:27
Bantle
Synes den her mere åbne kommunikation fra holdet er fedt. Det føles som om der bliver taget ansvar, og det indgyde respekt. Jeg er spændt på at følge med over den næste tid i udviklingen. Håbet er jo, at de får den der turnering i fremtiden, hvor alle bare spiller helt rigtigt og de får forløst miraklet med sejr over spirit/vitality/mouz og en første plads 🙌
#2(Med 0 svar)
15. august 2025 kl. 11:01
mamas
Vil nu mene Mongolz også er et godt stykke fra de resterende hold, men enig Hooxi fra 5. plads til 20. plads ish kan alle slå hinanden
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.