Independent er tidligere spiller.

fnatic laver permanent aftale med cheftræner

blameFs træner i fnatic er ikke længere på en midlertidig aftale, da han nu har fået rollen permanent.

Da fnatic i starten af maj bænkede deres daværende danske cheftræner, casle, blev hans assistent, Independent, samtidig udnævnt til midlertidig cheftræner.

I de tre efterfølgende måneder har den 27-årige lette stået i spidsen for blameF og co., og nu bliver det på permanent basis, da den midlertidige aftale er blevet vekslet til en fast stilling.

Det annoncerede fnatic onsdag i et opslag på X.

Independent kom til fnatic i maj sidste år som assistenttræner - først under keita og senere casle.

Han startede sin trænerkarriere i 2020 og blev i 2022 først træner og senere manager for Wolsung i hjemlandet Letland. Derudover har han også tidligere trænet akademiholdet The Prodigies og kvindeholdet GUILD fe. Før han begyndte sin trænerkarriere var han selv aktiv som spiller.

fnatic består af:

  • Sverige KRIMZ

  • Danmark blameF

  • fear

  • jambo

  • CYPHER

  • Independent (Coach)

Independents danske forgænger, casle, er i øvrigt en fri mand og ikke længere på bænken hos fnatic, efter han blev fritstillet den 17. juli.

#1(Med 1 svar)
1. august 2025 kl. 18:57
zwank
Er der nogen der har info om hvorvidt fnatic er broke, eller om de bare nægter at bruge penge på CS længere?
#2(Med 0 svar)
1. august 2025 kl. 19:52
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Var der ikke noget med, at Jambo var rekordkøb? Slet ikke sikker på, om jeg husker rigtigt
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.