
Brasiliansk hold præsenterer erstatning for majorvinder
For blot en uge siden sagde brasilianske RED Canids farvel og tak til den tidligere majorvinder, coldzera, som rygtes på vej til rivalerne ODDIK.
Efter coldzeras afgang begyndte rygterne hurtigt at svirre om, at RED Canids havde udset sig den 21-årige history som afløser - og det rygte viste sig at være sandt.
Det bekræftede organisationen mandag eftermiddag på X.
history bliver RED Canids’ nye AWP’er og overtager dermed den ene af de to roller, som coldzera bestred inden sin afgang. Hvem der tager over som IGL, melder historien dog ikke noget om. Meget tyder dog på, at det bliver den tidligere MIBR-kaptajn, drop.
Inden skiftet til RED Canids har history blandt andet spillet for Fluxo - endda af hele tre omgange. Sidst han var en del af Fluxos aktive startfemmer, var fra januar til marts i år. Forinden havde han siddet en måned på bænken, og efterfølgende - frem mod skiftet til RED Canids - tilbragte han yderligere fire måneder som bænkevarmer.
RED Canids består nu af:
-
venomzera
-
drop
-
ponter
-
history
-
kauez (Udlånt fra paiN)
-
tge (Coach)
-- -
HEN1 (Bænket)
-
felps (Bænket)
history fik allerede fredag sin officielle debut for RED Canids, da holdet tog hul på onlineturneringen CCT Season 3 South America Series 2.