device og Astralis røg ud til FURIA.

device efter nederlag: "Den værste dag, vi har haft sammen som det her hold"

Den danske AWP'er tog tid til at snakke med Dust2.dk efter det hårde nederlag til FURIA og exit ved IEM Cologne

Dust2.dk til IEM Cologne

Astralis er ude af IEM Cologne.

Det er den kedelige realitet, efter den danske esportmastodont sent søndag aften fik en røvfuld af FURIA i elimineringskampen i det andet stadie.

Astralis-spillerne var tydeligt skuffede efter nederlaget, men alligevel tog device sig tid til at snakke med Dust2.dk efter en dårlig dag, han kalder for dette holds værste.

I dag er nok den værste dag, vi har haft sammen som det her hold. Vi har set nogle tendenser i de sidste par dage i forhold til vores energiniveauer. Vi har været i gang i lang tid, men vi spiller bare elendigt. Vi møder slet ikke op på vores eget map-pick. Vi har gode situationer ret tit. Så falder vi i et hul, hvor vi bare spiller helvedes til.

Vi spiller ikke hinanden gode, og vi finder ikke nogen gode situationer, selv når vi har entries og det ene og det andet. Vi vidste godt, at Dust2 er deres map pick, men det er bare fuld tilt lige nu.

Man kan godt mærke, at I er meget skuffede. Kan du prøve at sætte ord på, hvor skuffet du er her efter elimineringen?

10 ud af 10.

Hvor langt er Astralis fra toppen?

Til trods for det hårde exit her ved IEM Cologne, har det nye Astralis-mandskab med HooXi vist fine takter med to finaler i streg.

Selvom mandskabet har vist glimter af, hvor højt niveauet kan række, lægger device ikke skjul på, at holdet stadig er "ret langt væk" fra toppen.

Man plejer at sige, at man ikke er bedre end sin sidste kamp. Så er vi ret langt væk. Den her kamp er der ikke sindssygt meget at lære fra, fordi vi bare ikke møder op ingame. Vi møder ikke op som hold og som holdkammerater. Så jeg synes ikke, der er så meget fra denne kamp, der kan bruges til noget, hvilket er fucking ærgerligt, fordi det er en elimineringskamp.

Vi har vist bedre takter, men bunden er lidt faldet ud her de sidste par dage. I de vigtige situationer.

Tror du måske, det har noget at gøre med det pressede program. I kommer direkte fra FISSURE, og I har ikke rigtig haft nogen hviledage her?

Vi har ikke haft nogen fridage, siden vi startede, og det er jo klart, det påvirker én, men der er jo ikke noget man kan gøre ved kalenderen. Det har været rigtig godt for os at deltage i FISSURE. Man siger ikke nej til Köln.

Vi klemmer os igennem play-in (første stadie, red.) med et sindssygt Jakob (jabbi, red.) 1v4-deagle, som man måske kunne argumenter for også kunne have gået galt. Man må være glad for at være, hvor vi er. Det kunne have været værre.

Det gik godt til FISSURE, og det er klart, at tid til afslapning en lille smule, men også tid til prac og tid til at - specielt på CT - arbejde med systemet, er der virkelig brug for, og det er fint, at der kommer tid til det.

Nu går turen hjemad mod Danmark, hvor der skal snakkes en masse igennem som hold og få arbejdet på de ting, der kræver forbedringer.

Det omhandler blandt andet ting på og uden for serveren, fortæller device.

Generelt så tror jeg, at vi skal have snakket lidt sammen som hold.

Der er en masse ingame ting, uden at gå i alt for meget detaljerne, som vi selvfølgelig skal arbejde med. Men jeg tænker også, at der er noget, vi skal lære udenfor spillet i forhold til at kunne holde vores energi i længere perioder.

Det er klart, at jo bedre du bliver som hold, jo længere tider du er afsted, jo mere skal du også kunne spille godt, jo senere du kommer i turneringen. Det er jo helt sikkert noget, vi som individuelle og som hold skal kigge lidt på.

Mindre usikkerhed

Astralis har længe været sat i forbindelse med rygter om potentielle købere, da organisationen angiveligt skulle være på vej mod konkurs.

De mange rygter uden for serveren er ikke noget, der fylder så meget, når holdet er afsted til turneringer, samtidigt med usikkerheden er blevet mindre nu.

Jeg synes ikke, at det er noget, der fylder, når vi rejser. Der er mindre usikkerhed nu, end der har været før, vil jeg sige, for os som spillere. Så vi prøver bare at rykke sammen i bussen, og vi har jo gjort det glimrende indtil videre, indtil nu. Så nej, det vil jeg ikke sige, at det fylder ikke super meget.

#1(Med 1 svar)
27. juli 2025 kl. 22:32
Bantle
Virkelig glad for de her interviews. Det er fedt med indsigten.

Synes device er ærlig og identificerer godt hvad der går galt. Håber de får noget ud af mere træning og snakke 👍
#14(Med 0 svar)
28. juli 2025 kl. 08:51
RasmusRoev
Han svarer virkelig som en chef. Respekt for det.
#2(Med 16 svar)
27. juli 2025 kl. 23:47
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Man kunne jo evt starte med at ansætte en Coach som ikke ser mere død ud end spillerne.
#3(Med 0 svar)
28. juli 2025 kl. 00:09
eyM
Nok også det, der tilter mig mest. For mig at se kører han fuldstændig samme mimik, uanset om de vinder en 1v4 eller taber en elimineringskamp.

Han virker virkelig ikke særligt motiverende.
#4(Med 0 svar)
28. juli 2025 kl. 07:11
TubbyGold
Enig. Har længe tænkt det samme.
#5(Med 13 svar)
28. juli 2025 kl. 07:36
Madsen
Hvem skal man have i stedet i følge dig? husk lige på at Astralis nok ikke har råd til at købe en dyr træner fri af sin kontrakt..
#6(Med 2 svar)
28. juli 2025 kl. 07:55
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det oplagte valg er vel Sycrone. Har svært ved at se coaches skulle være så mega dyre at købe ud. Ellers er Mouz' assistent nok billigere, xyp9x. Billigste mulighed er så at vente til december og hente Glaive. Hvis man henter en af de to sidste, så er man også sikker på at få en der 'brænder' for Astralis. Ligner ikke Ruggah gør det..
#20(Med 1 svar)
30. juli 2025 kl. 14:30
Johnny_737
Det er ikke sikkert, Sycrone vil være interesseret i et skifte væk fra et top-3 hold, hvor han formentligt har gode rammer.
#21(Med 0 svar)
30. juli 2025 kl. 14:44
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det tænker heller ikke han vil. Der er dog nok noget specielt ved at være på Astralis når man er fra Danmark, så kan være at det kan lokke lidt. Men tænker Xyp og Glaive er mere oplagt
#7(Med 8 svar)
28. juli 2025 kl. 08:10
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Glaive måske
#8(Med 7 svar)
28. juli 2025 kl. 08:16
Madsen
Jeg ved ikke om han kan løse opgaven.. jeg tror nu nok at Hooxi kan klare den taktiske del selv jeg tror mere Astralis har brug for en træner der klare mandskabs plejen og der tror jeg faktisk at Ruggah er god nok :)
#9(Med 6 svar)
28. juli 2025 kl. 08:18
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Dybt uenig faktisk.
#10(Med 5 svar)
28. juli 2025 kl. 08:22
Madsen
Det kan jeg ikke se hvorfor du er men fair nok hvis du synes noget andet (:
#11(Med 4 svar)
28. juli 2025 kl. 08:26
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Fordi det som du mener de har brug for, det ikke en træner men en sports psykolog så.
De har generelt set bare brug for en der rent taktisk også er med
#12(Med 3 svar)
28. juli 2025 kl. 08:29
Madsen
Mener du virkelig at Hooxi ikke er med taktisk? :D
#13(Med 2 svar)
28. juli 2025 kl. 08:34
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jeg mener i hvert fald han ikke kan løfte opgaven alene.
#15(Med 1 svar)
28. juli 2025 kl. 08:52
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Enig. Hvis man kigger på Mouz, har de både en IGL, en taktisk god træner og en assistent træner som man må gå ud fra også er taktisk god. Astralis har en træner, der i princippet aldrig har vist noget, udover 2 events for 8 og 9 år siden...
#17(Med 0 svar)
28. juli 2025 kl. 09:01
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Ruggah er vel bare autoriseret High five coach
#18(Med 0 svar)
28. juli 2025 kl. 11:39
eyM
Sycrone, Xyp9x, ave, mithr, berry, eller en random afdanket pro, der kan skråle bare en smule for at hype lidt.
#16(Med 0 svar)
28. juli 2025 kl. 08:59
Unlucky-Luke
Device er satme en boss. Han stiller op efter sådan et slag i ansigtet.
De blev kørt over og virkede energi forladt og intet lykkedes.
Synes de spillede godt mod vitality dagen før, faktisk bedre end forventet. Ingen havde jo forventet de vandt mod dem tilgengæld tænkte man så at med det spil vil de fint kunne klare furia.
Men ja... 😅
#19(Med 0 svar)
28. juli 2025 kl. 15:38
robert420xD
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Dust2 Major fantasy vinder
Takterne har været gode i Astralis. Det skal nok fortsætte 🙏🏼❤️ i gør det godt, selvom sidste kamp ikke var god 🙏🏼
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.