
Jagten går ind på pladser til andet stadie af IEM Cologne 2025
Endnu en dag med masser af topklasse CS står for døren.
Denne torsdag byder på hele seks kampe ved IEM Cologne 2025, hvor vi igen får flere danskere i aktion.
Det starter med GamerLegion med Tauson på holdet, som møder Virtus.pro. Holdene spiller om avancement til andet stadie, da begge åbnede med en sejr. Sidst de mødtes, vandt GamerLegion 2-0 ved PGL Bukarest. Her havde Virtus.pro hverken Perfecto på holdet eller mulighed for at vælge Overpass.
Virtus.pro viste dog styrke på netop Overpass, da de slog TYLOO med 13-5.
Også Complexitys danske træner mithR er i aktion på samme tidspunkt, når hans mandskab møder TYLOO i kampen om overlevelse.
NIP-danskerne tæt på stort resultat for holdet
Senere skal Snappi og sjuush på serveren, når de møder 3DMAX i en direkte duel om en plads i andet stadie. De danske profiler indledte turneringen med en solid sejr over HEROIC, i deres første kamp ved en stor turnering med den nye organisation, som begyndte fra bunden og byggede holdet op med Snappi og sjuush som centrale figurer.
På samme tidspunkt mødes B8 og FlyQuest i lower bracket, hvor taberen må forlade turneringen.
Dagens næstsidste kamp byder på et stjernemøde mellem FaZe og Liquid. Her skal karrigan forsøge at sikre en plads videre med sit FaZe-hold. Sidst de to mandskaber mødtes i IEM Cologne, blev det en historisk affære. FaZe leverede et vanvittigt comeback på tredje map, hvor de var bagud 1-11, men spillede sig til overtid og vandt kampen, og sikrede avancement til slutspillet.
Aftenens sidste kamp står mellem HEROIC og MIBR.
TOBIZ har endnu til gode at opleve en sejr som træner i HEROIC. Med tre kampe under bæltet er det stadig ikke blevet til en sejr for den danske træner, der nu også råder over nilo og gr1ks, som begge er nye i startopstillingen. Endnu et nederlag vil betyde, at holdet må gå tomhændet fra endnu en turnering, da de også røg ud som nummer sidst ved FISSURE Playground 1.
Astralis spiller først på fredag, hvor de møder FURIA.
Torsdagens kampprogram
-
GamerLegion vs.
Virtus.pro - 13:30
-
TYLOO vs.
Complexity - 13:30
-
NIP vs.
3DMAX - 16:00
-
B8 vs.
FlyQuest vs.- 16:00
-
FaZe vs.
Liquid - 18:30
-
MIBR vs.
HEROIC - 18:30
Følg med her:
Kampene til dag to kan ses herunder og på B-streamen.