Den danske kvalifikation til ENC startede tirsdag og fortsætter onsdag med kvart- og semifinaler.

Anden runde i den danske ENC-kvalifikation er sat

Efter at favoritterne sad over på førstedagen i den danske ENC-kvalifikation, skal de endelig i kamp onsdag, hvor der spilles fire kampe i alt.

Tirsdag blev den danske ENC-kvalifikation skudt i gang. Her blev der spillet fem kampe, mens tre hold sad over og gik direkte videre til anden runde.

De tre hold, der sad over, var Echo Mix, Sashi og EAC. De kunne blandt andet se SERA Esport og Aveo Esport sejre i første runde, mens Prestige Academy til gengæld var et af de hold, der måtte lade livet i kvalifikationen allerede i første runde.

Prestige Academy tabte samlet 0-2 til AAGNAL. Tre af de resterende fire kampe endte også med samlede 2-0-sejre, blandt andet til Aveo Esport, som slog Flaming North.

Mødet mellem Armless Furrys og the_monkey_club var den eneste kamp, hvor alle tre maps, inklusive decider-mappet, blev spillet. Opgøret blev afgjort på Cache med Armless Furrys som sejrherrer.

Kvalifikationen fortsætter onsdag, hvor anden runde, som består af kvalifikationens fire kvartfinaler, afvikles. Her skal Echo Mix op imod AAGNAL, mens Sashi møder Armless Furrys, og EAC står over for Aveo Esport. Den sidste kamp står mellem LPSP og SERA Esport.

Onsdagens fire kampe spilles alle som BO3, og de er alle programsat til at starte klokken 17:00. Så snart de fire kvartfinaler er overstået, forventes de to semifinaler at blive sat i gang. Det er altså både anden og tredje runde, der spilles onsdag.

Resultater fra 1. runde:

  • Danmark Prestige Academy vs. Danmark AAGNAL - 0-2

  • Danmark LPSP vs. Danmark MIZ - 2-0

  • Danmark SERA Esport vs. Danmark Sejr eSport - 2-0

  • Danmark Armless Furrys vs. Danmark the_monkey_club - 2-1

  • Danmark Flaming North vs. Danmark Aveo Esport - 0-2

Kampene i 2. runde:

  • Danmark Echo Mix vs. Danmark AAGNAL

  • Danmark LPSP vs. Danmark SERA Esport

  • Danmark Sashi vs. Danmark Armless Furrys

  • Danmark EAC vs. Danmark Aveo Esport

Mere information om kvalifikationen kan findes her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.