
3DMAX banker brasilianere
Franskmændene fra 3DMAX har fået en god start ved IEM Cologne, efter de netop har besejret brasilianske MIBR med 2-0 i åbningskampen.
Opgøret var en tæt en af slagsen i begyndelsen, da 3DMAX blot var foran med to runder ved pausen på det første map, Train.
I anden halvleg vandt MIBR-mandskabet en håndfuld trøsterunder, før 3DMAX forholdsvis sikkert vandt med cifrene 13-9 på brasilianernes valgte map.
Dermed havde 3DMAX et stærkt udgangspunkt for at lukke kampen på deres map, Ancient,og det begyndte også hurtigt at ligne realitet, efter de bragte sig foran med intet mindre end 10-2 på T-siden.
MIBR-mandskabet fik vundet fire runder, før 3DMAX sikkert vandt mappet.
Sejren skyder 3DMAX videre til morgendagens opgør mod vinderen af kampen mellem HEROIC og NIP, hvor en plads i det andet stadie er på højkant. MIBR skal i stedet spille om overlevelse mod taberen af den førnævnte kamp.
IEM Cologne Stage 1
Den 23. til 25. juli.
Info:
-
Samtlige kampe bliver spillet som bedst-ud-af-tre.
-
For at gå videre fra IEM Colognes første stadie og slutte sig til topholdene i det andet, skal man vinde to kampe.
-
Hvis man derimod taber to kampe, er man ude af turneringen.
Stilling:
1-0
-
GamerLegion
-
Virtus.pro
-
Astralis
-
FURIA
-
3DMAX
0-0
-
FaZe
-
BIG
-
Liquid
-
paiN
-
NIP
-
HEROIC
0-1
-
Complexity
-
TYLOO
-
B8
-
FlyQuest
-
MIBR