Det var ikke den bedste debutturnering for nilo.

HEROIC og Virtus.pro brager ud af FISSURE-turneringen

Yderligere to mandskaber er ude af FISSURE Playground 1.

Tidligere onsdag blev både Wildcard og Rare Atom elimineret i FISSURE Playground 1, og nu slutter to hold sig til dem, da HEROIC og Virtus.pro ligeledes er ude.

Virtus.pro-mandskabet blev elimineret af brasilianske MIBR, mens HEROIC onsdag aften tabte sin vigtige duel til russerne fra BetBoom.

Lavt niveau fortsætter

Virtus.pro har ligesom mange andre af holdene, man forventer mere af, haft en forfærdelig start på 2025, og det blev ikke undtagelsen i denne omgang.

Russerne tabte nemlig på overbevisende facon med 0-2, efter MIBR først vandt Train med 13-10 og herefter Mirage med cifrene 13-8.

MIBR, der blev slået af Astralis tirsdag, har derfor mulighed for revanche, såfremt Astralis taber sin igangværende kamp og møder brasilianerne i morgendagens afgørende kamp.

Virtus.pro
0 - 2
MIBR
Alle maps
Virtus.pro K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Petr 'fame' Bolyshev 34 - 29 +5 75.2 68.2% 1.09
Evgenii 'FL1T' Lebedev 31 - 31 +0 73.4 68.2% 1.05
Kaisar 'ICY' Faiznurov 26 - 29 -3 59.2 59.1% 0.84
Ilya 'Perfecto' Zalutskiy 21 - 32 -11 57.6 61.4% 0.69
Denis 'electroNic' Sharipov 16 - 34 -18 52.6 61.4% 0.62
MIBR K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Brasilien Breno 'brnz4n' Poletto 43 - 28 +15 102.9 77.3% 1.52
Brasilien Rafael 'saffee' Costa 41 - 25 +16 91.6 81.8% 1.44
Brasilien Felipe 'insani' Yuji 32 - 29 +3 96.9 70.5% 1.23
Brasilien Nicollas 'nicks' Polonio 23 - 25 -2 53.6 72.7% 0.85
Brasilien Raphael 'exit' Lacerda 16 - 21 -5 38.7 70.5% 0.80

Tre tætte maps

Det var derimod en helt del tættere i opgøret mellem BetBoom og HEROIC, da samtlige tre maps og næsten alle runder var krævet.

HEROIC-spillerne kom bedst fra land med en tæt 13-11-sejr på Nuke, men derefter vågnede det russiske mandskab for alvor op.

BetBoom snuppede først en tæt sejr på Ancient med cifrene 13-10, og det samme gjorde de på det tredje og afgørende map, Anubis.

Dermed er BetBoom klar til morgendagens afgørende kamp i gruppespillet, hvori de skal møde taberen i aftenens sidste kamp mellem BIG og Complexity.

BetBoom
2 - 1
HEROIC
Alle maps
BetBoom K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Pavel 'S1ren' Ogloblin 53 - 44 +9 91.0 72.9% 1.25
Kirill 'Magnojez' Rodnov 44 - 42 +2 72.7 78.6% 1.11
Artem 'ArtFr0st' Kharitonov 53 - 44 +9 72.3 67.1% 1.07
Kirill 'Boombl4' Mikhailov 40 - 50 -10 61.2 67.1% 0.88
Sergey 'Ax1Le' Rykhtorov 36 - 43 -7 57.6 68.6% 0.84
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Andrey 'tN1R' Tatarinovich 48 - 48 +0 81.1 70.0% 1.06
Sverige Linus 'LNZ' Holtäng 42 - 48 -6 70.2 74.3% 1.02
Gleb 'gr1ks' Gazin 42 - 40 +2 68.5 71.4% 1.00
Sverige Simon 'yxngstxr' Boije 44 - 44 +0 65.6 71.4% 0.94
Sverige Linus 'nilo' Bergman 46 - 46 +0 65.1 64.3% 0.90
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.