bnox er en af tre nye Eternal Fire-spillere.

Tyrkere henter polsk kerne

Eternal Fire kommer fremover til at spille under det polske flag i stedet for det tyrkiske, efter at de har hentet tre polske spillere ind.

Fredag aften vinkede den tyrkiske organisation Eternal Fire farvel til mere end halvdelen af holdet, da hele tre spillere blev sat på bænken.

Det offentliggjorde organisationen på det sociale medie, X.

Lørdag præsenterede Eternal Fire tre nye spillere i et opslag på X. Overraskende nok afslørede de en ny polsk kerne i stedet for at hente tyrkiske forstærkninger.

Eternal Fire annoncerede tilgangen af den tidligere Sangal-kerne bestående af de polske spillere bnox, maaryy og mASKED. De tre har indtil for nyligt siddet bænket hos en anden tyrkisk organisation, Sangal, men skifter nu videre til Eternal Fire.

Den 24-årige maaryy blev bænket hos Sangal i juni måned, mens Eternal Fires rivaliserende organisation onsdag offentliggjorde bænkningen af 25-årige bnox og 24-årige mASKED.

Eternal Fire består nu af:

  • imoRR

  • Calyx

  • bnox

  • maaryy

  • mASKED

  • ElPrincipe (Coach)
    --

  • EMSTAR (Bænket)

  • jresy (Bænket)

  • lugseN (Bænket)

Det er ellers kun lidt over to måneder siden, Eternal Fire præsenterede deres nye tyrkiske hold, men det hold varede altså kun kort tid.

Glædeligt for Eternal Fire er det, at holdets in-game leader, imoRR, stadig er en del af truppen. Han blev tilbageholdt af det tyrkiske politi for præcis en måned siden.

Med tilgangen af de tre tidligere Sangal-spillere ryger Eternal Fire direkte op på en 81. plads på Valves rangliste, da de overtager VRS-pointene fra Sangal.

Sangal har dog reageret hurtigt og hentet kernen fra det russiske hold Astrum, hvilket har sendt dem endnu højere op på Valves rangliste - til en plads som nummer 51.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.