
Eternal Fire løfter sløret for nyt holdkort
Eternal Fire har nu samlet et hold igen efter salget af deres tidligere lineup til Aurora. Blandt de nye ansigter er der to velkendte indenfor tyrkisk Counter-Strike, nemlig Calyx og imoRR.
Det skriver organisationen i et opslag på X.
Calyx er derfor tilbage på Eternal Fire, efter han blev bænket tilbage i januar 2025. imorRR, der også tidligere har repræsenteret Eternal Fire tilbage i 2022-2023, er nu både holdets AWPer og IGL. De tre resterende spillere kommer fra et tyrkisk hold ved navn PCIFIC.
De har samlet en trio op bestående af 20-årige jresy, 20-årige lugseN og tidligere Eternal Fire Academy-spiller EMSTAR på 26. Holdet har ingen VRS-point, rangeret #199 på Valves rangliste, og skal derfor kæmpe sig op fra bunden gennem diverse online-turneringer.
Eternal Fire er nu:
-
Calyx
-
imoRR
-
EMSTAR
-
lugseN
-
jresy