
Danmark kan spille sig i semifinalen
Når Danmark møder Holland lørdag eftermiddag, er der en plads i semifinalen på spil, som spilles senere samme aften.
De danske herrer er rejst til Kosovo, hvor slutspillet begynder lørdag eftermiddag.
Her møder de Holland, som blev nummer ét i deres gruppespil. Hollænderne stiller med et hold, hvor tidligere major-deltagere og POWER Liga-spillere er med. Både FASHR og rilax har tidligere spillet for Lyngby Vikings, da de deltog i den 16. sæson af Elgiganten Ligaen (nu POWER Ligaen). Derudover har de CRUC1AL på holdet, som var med i major-kvartfinalen i Paris 2023.
Danmark blev nummer to i deres gruppe efter et nederlag til Kosovo, mens de i den afgørende gruppekamp slog Tjekkiet.
Vinderen af dette opgør ryger i semifinalen, hvor enten Ukraine eller Bulgarien venter. Semifinalen spilles lørdag aften.
I de to andre kvartfinaler tager værtslandet Kosovo hul på slutspillet mod Litauen, mens Tyskland møder det lettiske landshold i den sidste kvartfinale.
Danmark spiller klokken 14:30 mod Holland.
Følg med her:
Kampene kan følges direkte herunder eller på Pluto TV, som også sender de danske kampe: