karrigan (th.) stoler fortsat på broky og hans evner.

karrigan sender tillidserklæring til broky

broky er tilbage i FaZes startfemmer og har fuld opbakning fra sin danske kaptajn, karrigan.

Onsdag annoncerede karrigans FaZe, at broky vender tilbage til startfemmeren efter to måneder på bænken.

Og brokys kaptajn, karrigan, var ikke sen til at reagere på den 24-årige letters comeback.

Tidligt onsdag aften bød karrigan således broky velkommen tilbage på holdet i et opslag på X - efter det, han selv beskriver som en svær tid for både broky og holdet.

I opslaget understreger den danske in-game leader desuden, at han fortsat har tillid til broky og tror på, at letten kan genfinde sin bedste form.

Han ser god ud, og jeg håber, at pausen har gjort ham godt. Jeg tror og stoler på, at han finder sin form igen, for vi ved, hvor god han er. Pauser er nødvendige nogle gange, og broky er en del af FaZe-familien. Det er ikke let, og det bliver det aldrig, men vi har arbejde foran os, skriver karrigan i sit opslag på X.

Med broky tilbage i startfemmeren hos FaZe, er døren også endegyldigt lukket for s1mple til FaZe - i hvert fald for nu.

#1(Med 1 svar)
10. juli 2025 kl. 11:43
Hunt
Stærkt management i faze, bænker en spiller og sætter ham ind igen, hvad kan gå galt..
#3(Med 0 svar)
11. juli 2025 kl. 00:38
Dennis
Det er vel fair nok at give manden en chance, hvis man ikke kan finde et godt alternativ? Broky var nok ikke deres første valg. Han har helt sikkert niveauet når han rammer toppen. Jeg kan godt se hvordan en tur på bænken kunne hive ham tilbage dertil.
#2(Med 0 svar)
10. juli 2025 kl. 12:24
robert420xD
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Dust2 Major fantasy vinder
De er bedre end nogensinde nu. Let’s go Broky
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.