kiR sluttede sig til Sashi i starten af juni.

Dust2.dk erfarer: kiR stopper i Sashi efter en måned

Den 25-årige har ifølge Dust2.dks oplysninger mistet lysten.

Den mest vindende POWER Liga-spiller, kiR, sluttede sig for nyligt til Sashi, hvor han erstattede IceBerg, men allerede nu er han færdig i kødklubben.

Ifølge Dust2.dks oplysninger har den 25-årige ingame leader, som startede sin karriere som 17-årig tilbage i 2017 under Serenic, nemlig planer om at indstille karrieren.

Om bare fem dage repræsenterer Sashi-mandskabet desuden Danmark ved EEF European Esports Championship, hvor HUNDENs tropper har Patti med i stedet for ham.

I løbet af sin lange karriere har kiR vundet POWER Ligaen seks gange og har blandt andet spillet for hold som Tricked, Astralis Talent, CEPTER og MASONIC.

Dust2.dk har taget kontakt til Sashis træner, HUNDEN, men han er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Såfremt han vender retur, vil artiklen blive opdateret.

Hvem skal Sashi hente?

Flere kilder beretter til Dust2.dk, at det danske mandskab allerede er ved at prøve kandidater af, men det har ikke været muligt at få bekræftet, hvem der bliver det endelige valg.

Medmindre Sashi vælger at omskole en af sine nuværende spillere til ingame leader eller hive IceBerg tilbage i startfemmeren, skal de på udkig efter ny dansk kaptajn.

Her ville Patti, som de allerede rejser til Kosovo med i forbindelse med den førnævnte turnering, være et oplagt valg. En anden mulighed kunne være birdfromsky, der har spillet under WildLotus-banneret siden februar i år.

Sashi vil være:

  • Danmark Beccie

  • Danmark Cabbi

  • Danmark Zyphon

  • Danmark Lucky

  • Danmark HUNDEN (Coach)
    --

  • Danmark IceBerg (Bænket)

#1(Med 0 svar)
3. juli 2025 kl. 21:27
hEnze
Lad os få HUNDEN tilbage på serveren!
#2(Med 0 svar)
3. juli 2025 kl. 21:29
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Kødklubben. Jeg elsker det!

Desværre Sashi, den skulle I være løbet med i stedet for.
#3(Med 0 svar)
3. juli 2025 kl. 22:49
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hans niveau er vel heller ikke til det niveau Sashi gerne vil spille på? Men bliver spændende at se hvem de så henter
#4(Med 0 svar)
3. juli 2025 kl. 23:42
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Håber det er en and.
Gad godt se bird få en chance.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.