
Spiller forlader GamerLegion
Den rumænske spiller nåede knap to år i GamerLegion, inden parterne skilles.
Det annoncerede GamerLegion på det sociale medie X mandag aften.
Det er den sidste dag i juni måned, og det ligner, at flere spillere har kontraktudløb netop denne dato.
Den næste er volt, som officielt forlader GamerLegion efter et halvt år på bænken. Nu kan rumæneren slutte sig til et nyt hold.
Han lægger ikke skjul på, at hans næste mål er majoren i Budapest. Den 23-årige rifler leder efter et nyt hjem, som han kan hjælpe til den kommende sæson.
Jeg leder efter hold og er utrolig motiveret for at kæmpe mig til tops, med fuldt fokus på den kommende major i Budapest, lyder det fra volt i et opslag på X.
Han har været en del af organisationen siden juli 2023 og deltog i majoren i København, hvor holdet kom med på en sen invitation. De overraskede desuden ved majoren i Shanghai, men efterfølgende blev volt sat på bænken.
Inden tiden i GamerLegion spillede volt for Into the Breach samt en periode i fnatic Rising. Nu er tiden kommet til at finde et nyt projekt for den unge rumæner.
GamerLegion består af:
-
ztr
-
Tauson
-
PR
-
REZ
-
ash (Coach)
-- -
sl3nd (Bænket)