The MongolZ annoncerer snart et akademihold.

Majorfinalister varsler stor ungdomssatsning

Et kuld nye mongolske stjerner er på vej. The MongolZ forbereder sig på fremtiden med et nyt akademihold.

De mongolske majorfinalister fra The MongolZ rider i øjeblikket på en bølge af succes, men det ser ikke ud til, at de har tænkt sig at hvile på laurbærrene.

Onsdag skrev organisationen nemlig i et opslag på X, at de snart løfter sløret for deres nye akademihold:

Akademihold offentliggøres snart.

Et kort opslag, men samtidig et klart signal om, at organisationen satser langsigtet.

Samme dag som de lagde teaser-opslaget op, delte The MongolZ også et andet opslag med en kort video, hvor to helt unge talenter dukker op foran kameraet. De to unge drenge er dog ikke hvem som helst.

I klippet ser vi således en 13-årig mzinho og 14-årig Senzu, der - trods deres unge alder - allerede dengang var godt i gang med at træne målrettet mod eliten.

Du kan se videoen her:

Der er ikke offentliggjort yderligere detaljer om akademiholdet endnu, men det ligner en del af en større strategi om at udvikle den næste generation af mongolske CS-stjerner - og måske gentage succesen, der bragte MongolZ hele vejen til finalen ved majoren i Austin.

Med major-sølv i bagagen, og et akademihold på vej, er The MongolZ ikke bare nutiden i asiatisk Counter-Strike - de er i fuld gang med at forme fremtiden.

#1(Med 0 svar)
28. juni 2025 kl. 16:08
AwF
Shit hvor fedt at de har taget rejsen sammen siden barnsben, og bare giver den fuld skrue som de to stjerner for MongolZ!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.