MongolZ har allerede skrevet sig i majorens historiebøger.

Historiske MongolZ: De yngste majorfinalister nogensinde

The MongolZ er det yngste hold, der nogensinde har spillet i en majorfinale.

Natten til søndag spillede The MongolZ sig som det første asiatiske hold nogensinde i en majorfinale. Mongoliets stolthed sikrede sig finalebilletten med en semifinalesejr over brasilianske paiN.

Men ikke nok med, at de skriver historie som det første asiatiske, østasiatiske og mongolske hold nogensinde i en majorfinale - de gør det også på en anden måde. De skriver sig nemlig ind i historiebøgerne som det yngste hold nogensinde i en majorfinale.

Med en gennemsnitsalder på 20,8 skaber The MongolZ således historie som de yngste finalister ved en major. Og hvis de vinder, så kan mzinho sågar gå hen og overgå danske Kjaerbye som den næstyngste majorvinder nogensinde.

mzinho fylder 18 næste uge. Dermed overgår han lige akkurat Kjaerbye hvis de vinder. Han overgår dog ikke donk som den yngste majorvinder nogensinde, eftersom donk stadig var 17 og lige det yngre da Spirit vandt i Shanghai.

17-, og snart 18-årige mzinho, er dermed altså den yngste mand på det holdkortet hos de historiske majorfinalister. The MongolZ' næstyngste spiller er 18-årige Senzu.

De tre resterende MongolZ-spillere: Techno, 910 og bLitz, er alle 20 år eller ældre. Holdets in-game leder, bLitz, er ældste mand på holdet med sine 23 år.

Til sammenligning runder The MongolZ' modstander i søndagens majorfinale, Vitality, en gennemsnitsalder på 26,2 år.

Mongoliet vil gå amok

Skulle det endda komme så vidt, at The MongolZ slår Vitality i søndagens majorfinale, så tilføjer de blot overskriften til det kapitel, som de allerede har skrevet til majorens historiebøger.

Der er dog ingen tvivl om, at de går helt amok hjemme i Mongoliet, hvis MongolZ løfter trofæet og tager det med hjem til hjemlandet. Så bliver de formentlig hædret og slået til riddere i hjemlandet, og så kommer de uden tvivl til igen at sidde til bords med landets kultur- og sportsminister.

I MongolZ-lejren er de også godt klar over, at de har en hel nation bag dem derhjemme, som følger dem og hepper på dem. Og de er også godt klar over, at Mongoliet går helt amok, hvis de vinder.

Det erkendte mzinho selv i et interview med Dust2.dks amerikanske søsterside, Dust2.us, efter The MongolZ havde besejret paiN i majorens anden og sidste semifniale.

Da mzinho blev spurgt hvad det vil betyde for dem, at vinde majoren, svarede den 17-årige MongolZ-spiller således:

Først og fremmest kan du se, at alt kan ske på scenen, som at MOUZ slår Spirit, og paiN slår FURIA, der ellers gik 3-0 (i tredje stadie, red.). Det er en 50/50-ting, tror jeg. Alt kan ske, men hvis vi vinder hele majoren, vil hele nationen gå amok.

Potentielt set kan det altså ende med billeder fra Mongoliet, hvor hele den mongolske nation er på den anden ende.

Hele Dust2.us' interview med mzinho kan i øvrigt ses, høres og læses her.

#1(Med 0 svar)
22. juni 2025 kl. 16:04
Madsen
Håber på at de vinder over vitality men chancen er godt nok minimal
#2(Med 0 svar)
22. juni 2025 kl. 16:07
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Næsten perfekt playoff pickems hvis Mongolz vinder finalen. Missede kun Furia Pain kampen.. :(
#3(Med 0 svar)
22. juni 2025 kl. 19:15
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Ville være fedt for majorens fortælling hvis de vandt
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.