
Cloud9-ejer skyder rygte ned
Cloud9 vender ikke lige foreløbigt tilbage til CS, selvom organisationen for nylig var rygtet et comeback.
En fransk insider var ude at lufte flere rygter, hvor et muligt Cloud9-comeback var et af dem. Ifølge franskmanden skulle Cloud9 have været tæt på at opkøbe NAVI's akademihold.
Det rygte kunne Jack Etienne dog kortfattet afkræfte på Reddit.
Dette er et falsk rygte, lyder det fra CEO'en.
NAVI Junior, der ligger godt til på VRS-ranglisten på en 27. plads og har imponeret stort i sæsonen, kunne ellers være et frisk bud på et hold, der kunne bringe Cloud9 tilbage til rampelyset med et ungt projekt. Men ifølge CEO'en ser det ikke ud til at ske.
Derudover kunne den franske insider også berette, at Spirit var interesseret i at hente Perfecto, men dagen efter blev han annonceret som ny spiller hos Virtus.pro.