
Så få fik Diamond Coin
Leetify har udregnet ud fra deres tilgængelige data, at det til majoren i Austin kun var 0,01 procent, der fik erhvervet den sjældne mønt.
Det kunne Leetify afsløre efter majoren på det sociale medie X, hvor de udtrukket data fra 27.400 brugere, der har spillet med i Pick'Ems.
Angiveligt blev der uddelt færrest guldmønter med 28.29 procent til denne major i følge Leetify, og derudover blev der delt flest bronzemønter ud til brugerne i denne omgang.
På baggrund af de data kan man ikke konkludere noget endegyldigt, men noget kunne tyde på, at de fleste havde svært ved at forudsige resultaterne til majoren i USA.
Ved den seneste major i Shanghai var det hele 0,6 procent, der fik fingrene i diamantmønten. Da FaZe løftede trofæet i Antwerpen, var det hele 10,8 procent, der kunne juble. Dengang blev der dog kun analyseret på 8.700 brugere.
Ved majoren i Rio i 2022 lå tallet på 0,1 procent, mens det i Paris var 0,3 procent. I København tidligere i år var det 0,1 procent af brugerne, der endte med den eftertragtede diamantmønt.