
Dust2.dk erfarer: Spirit tæt på stor ændring
Tidligere på ugen lavede Falcons store ændringer ved at hente kyousuke fra Spirit Academy, og nu følger Spirits førstehold trop.
Ifølge Dust2.dks og HLTVs oplysninger er den russiske organisation meget tæt på at hente 17-årige zweih fra Nemiga, som angiveligt kommer til at erstatte enten zont1x eller magixx i startfemmeren, der spiller lignende roller.
Derfor kunne meget altså også tyde på, at det ikke er Spirits eneste ændring i løbet af sommerpausen, inden holdet skal i aktion ved ESL Cologne i slutningen af juli.
Nyheden kommer i kølvandet på majoren i Austin, hvor Spirit-mandskabet sluttede med et skuffende nederlag i kvartfinalen til MOUZ. I løbet af årets første sæson vandt Spirit to turneringer i form af BLAST Bounty Spring og PGL Astana.
Den bare 17-årige rifler har været en del af Nemiga siden juni sidste år, hvor han blandt andet deltog ved majoren i Austin med holdet. Her blev det til en sidsteplads i det tredje stadie.
Over 272 maps i Nemiga-trøjen har russeren snittet en rating på 1.09, og han blev sågar nævnt af donk i forbindelse med Spirit-stjernens bold prediction for 2024.
Spirit vil være:
-
donk
-
chopper
-
zweih
-
sh1ro
-
hally (Coach)
-- -
zont1x
-
magixx