junior hjalp Complexity ved majoren.

Tysk organisation henter forhenværende Nouns-kerne

En kerne med tre tidligere Nouns-spillere fortsætter hos BLUEJAYS sammen med freshie.

Lidt over to uger er gået, siden den tyske organisation, BLUEJAYS, valgte at sende hele deres CS-hold – undtagen én – ud ad døren.

Nu er den tyske organisation så klar med et nyt Counter-Strike-hold – eller i hvert fald fire ud af fem spillere. Lørdag eftermiddag offentliggjorde organisationen nemlig tre nye ansigter på holdet.

De tre nye BLUEJAYS-spillere blev præsenteret i et opslag på X.

Det er den tidligere Nouns- og Moneyball-kerne med junior, CLASIA og Cryptic, der har sluttet sig til BLUEJAYS. De slutter sig til den 23-årig canadier, freshie, som var den eneste spiller, der overlevede udrensningen på holdet.

Udover på det seneste primært at have spillet for Nouns og Moneyball, så hjalp junior i løbet af ugen Complexity ved majoren i Austin. Det blev det dog ikke den store succes, eftersom Complexity røg ud efter første stadie.

BLUEJAYS består nu af:

  • Canada freshie

  • USA CLASIA

  • USA Cryptic

  • USA junior

  • padde (Analyst)

Ifølge Dust2.dks amerikanske søsterside, Dust2.us, så er BLUEJAYS ligeledes ude efter Getting Info-spilleren, MarkE. Det rapporterede Dust2.us for halvanden uge side.

Den 27-årige mexikaner skulle sågar ikke blot være et emne hos BLUEJAYS. Det er nemlig af højeste prioritet for organisationen, at hente ham ind som holdets femte mand.

Alt imens den tidligere Nouns-kerne fortsætter hos BLUEJAYS, så fortsætter den tidligere BLUEJAYS-kerne med Fruitcupx, SLIGHT og snav i øvrigt sammen hos BOSS. Det annoncerede BOSS-spillerne i onsdags.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.