
POWER Liga-finalisterne skal findes i aften
Prestige, Linx Legacy, MASONIC og Preasy X Volt.
Det er de fire mandskaber, som var de bedste i POWER Ligaens grundspil, hvorfor de er gået videre til online-slutspillet i aften.
Gennem dagens slutspil skal de tre bedste af holdene findes, der kommer til at skulle spille igen den 14. juni, når LAN-finalerne afvikles i Odense Centrum.
Derfor kommer vinderen af hver semifinale til at være sikret en plads på LAN som minimum. Her skal Prestige møde Linx Legacy, mens MASONIC tager imod Volt-mandskabet.
De to vindere skal mødes i upperbracket-finalen, hvor det vindende mandskab sikrer sig en direkte plads i finalen, mens taberen skal spille consolidation-kampen i Odense.
Consolidation-kampen bliver mod vinderen af lowerbracket-kampen, som står mellem de to mandskaber, der tabte i sin semifinale.