Prestige vincer grundspillet.

POWER LIGA-GRUNDSPILLET ER AFGJORT

Den sidste kamp kan ikke rykke ved stillingen, hvorfor vi nu kender de fire hold videre til slutspillet samt det hold, der rykker direkte ned.

Prestige vinder grundspillet i 29. sæson af POWER Ligaen.

MASONIC, Preasy og Linx Legacy tilslutter sig Prestige i top fire og er dermed klar til POWER Ligaens slutspil.

Det står klart efter dagens opgør, hvor de sidste brikker faldt på plads. Selvom der fortsat mangler at blive spillet en enkelt kamp mellem MASONIC og XI Esport er stillingen endelig, da den sidste kamp ikke kan påvirke holdenes placering.

Det betyder også, da HEROIC Academy rykker direkte ned.

Det var dog ellers langt fra sikkert, at det ville ende sådan for anber og co. Hvis HyperioN havde tabt deres overtidsopgør mod XI Esport eller HEROIC havde vundet deres overtidskamp mod Presige, så var HyperioN endt nederst i tabellen.

Sådan gik det dog ikke trods brag kamp fra HEROIC-holdet, der altså tog Ligaens nummer ét ud i overtid, efter de ellers var kommet bagud med 6-12.

Den snævre sejrer over HEROIC Academy samt en sejr over MASONIC sikrede Prestige førstepladsen i grundspillet. MASONIC tager plads i slutspillet takket være en sejr over Linx Legacy, mens Preasy sikrede deres plads ved at slå WOPA.

For de tidligere POWER Liga-vindere fra WOPA, betød nederlaget til Preasy, at de misser slutspillet i denne sæson.

Grundspillet var således tæt lige til det sidste. Om slutspillet bliver ligedan vil vise sig allerede på torsdag. Her dyster de fire slutspilshold om tre pladser ved LAN-finalerne.

LAN-finalerne afvikles næste lørdag, den 14. juni, på street food-stedet Storms Pakhus i Odense. Der er gratis entré og helt sikkert god stemning.

#1(Med 0 svar)
3. juni 2025 kl. 22:48
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Vanvittig sæson
#2(Med 0 svar)
3. juni 2025 kl. 23:17
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Flot!
#3(Med 0 svar)
4. juni 2025 kl. 15:27
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Godt nok ikke sådan at jeg havde skudt grundspillet til at slutte, vildt at WOPA misser playoff og at HEROIC rykker ned.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.