Anders skal kommentere majoren sammen med ddk.

Anders og Pimp: Dem her skal du holde øje med i majoren

De to danskere har peget på spillere, som det er ekstra værd at holde øje med i første stadie af majoren.

Pimp og Anders Blume er blevet hyret af BLAST til at formidle majoren for deres publikum som ekspert og caster.

Men selvom kampene først starter i morgen, tirsdag, så er de to danskere allerede gået i gang med at dele ud af godbider. Det gør de på X, hvor de giver deres bud på spillere, man skal holde særligt øje med i første stadie af majoren.

For Pimps vedkommende er det de tre følgende spillere:

  • tN1R (HEROIC)

  • Danmark Chr1zN (OG)

  • New Zealand nettik (FlyQuest)

Mens Anders peger på:

  • Magnojez (BetBoom)

  • khaN (Nemiga)

Anders knytter også et par ord til de to talenter, han har valgt.

Her er det om Magnojez:

Grundlæggende blev han hypet lidt for tidligt. Jeg synes, han er meget mere klar nu, end han var sidste år. Han har en slags "jeg er fuldstændig ligeglad med, hvem du er"-stil, når han tager dueller, og det er utroligt underholdende at se på.

Og om khaN:

Jeg mener oprigtigt, at khaN er en undervurderet AWP'er. Han er hurtig, men mest af alt tager han gode beslutninger og undgår at miste sin AWP uden grund. Jeg håber, han kan holde nerverne i ro til majoren, for hvis han kan det, vil han imponere mange, der ikke har set ham før.

Du kan se alle fem spillere i morgen aften, når det hele går løs i Austin, Texas.

#1(Med 0 svar)
3. juni 2025 kl. 16:27
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Nogle gode bud. Især tN1R, Chr1zN og Magnojez. nettik og khaN er bestemt også to interessante unge herrer, men mon ikke deres respektive hold kommer lidt til kort?

Jeg vil tilføje xfl0ud (HEROIC), npl (B8), JBa (Wildcard), Jeorge (NRG) og især zweih (Nemiga) fra holdene i første stadie.

Fra stage 2 er værd at holde et ekstra øje med bl.a. Lake (M80), molodoy (FURIA) og insani (MIBR).
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.