acoR deltager i IEM Dallas 2025 som stand-in for GamerLegion.

acoR afviser tilbud: Håber på nyt hold efter majoren

Den danske stand-in for GamerLegion har fået flere tilbud, men har afvist dem.

Familie og en pause fra spillet har haft højeste prioritet, da det rette tilbud endnu ikke har været på bordet.

Sådan lyder det fra acoR i et interview med HLTV.

Første del af mit liv som free agent brugte jeg egentlig bare på at slappe lidt af og være sammen med venner og familie. Jeg har fået nogle tilbud, som jeg har sagt nej til, fordi jeg bare ikke rigtig kunne mærke, at det var det rigtige.

Lige nu spiller han med GamerLegion ved IEM Dallas, men har endnu ikke sikret sig et hold til fremtiden. Han håber dog snart på gode nyheder.

Jeg vil gerne vælge det rette projekt. Det skal være noget jeg virkelig kan tro på og gå ind i med den rigtige mentalitet. For nu håber jeg, at der kommer et hold efter major-cyklussen, og så må vi se, hvad der sker. Jeg kan ikke sige noget med sikkerhed.

acoRs kontrakt med TSM udløb den 19. april. Han og resten af holdet blev bænket tilbage i december 2024. Siden har den danske AWP’er stået uden et hold. Inden da spillede han for GamerLegion, hvor hans sidste turnering var majoren i København.

GamerLegion er nu i kvartfinalen ved IEM Dallas, hvor holdet møder Falcons. acoR ser Falcons’ AWP’er, m0NESY, som verdens bedste spiller eller den næstbedste.

Det bliver en svær modstander, og jeg tror bare vi gør vores bedste. Det er det eneste vi kan gøre samt forberede os meget.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.